Afrikansk tortur
How long to sing this song? Saadan sang seje sanger-Bono engang for mange aar siden. Maaske han blev inspireret af en oplevelse vi havde for tre dage siden? Efter Mombasa skulle vi til Lamu, en bustur som mine venner sagde ville tage ca 6 timer. Det endte dog med at blive naesten 8 timer i en varm bus paa en alt for bumpet vej. Undervejs foregik der en del afrikanske ting. Vagter kom ombord, da vi naermede os den somaliske graense, og der var fare for at vi maaske ku blive overfaldet. Omraadet graensende op til Somalia er vist bare ret uroligt. En afrikansk mama ledte desperat efter sin taske, som tilsyneladende var blevet vaek i bussen. Det vaerste var dog den sidste time, hvor buschauffoeren, til vores udelte ubegejstring, spillede det samme 7 minutter musikstykke igen og igen. Ganske forfaerdeligt. Arabisk mellemoestligt inspireret stykke musik, hvor en mand synger det samme naesten hele tiden. En gang okay, to gange okay, men alt for mange gange med det samme musik bliver man vanvittig af. Laeg dertil varmen, hovedpinen, de larmende afrikanere (hvorfor raaber de altid naar de bare ku tale?) og den bumpende vej, og vi naermer os tortur.
Alt skidt faar dog en ende og vi ankom til Lamu, hvor vi har vaeret siden loerdag og smutter videre til Nairobi i morgen. I gaar var vi paa en sejltur i det man kalder en dhow, en okay lille sejlbaad. Ret autentisk kystkenyansk og egentlig ganske hyggelig. Boelgerne var dog lidt for store for min vandskraekke sjael og vi kraengede lidt for meget efter min mening. Jeg overlevede dog og er egentlig lidt stolt af at have overlevet en saadan sejltur, paa i alt 2.5 timer. Resten af aftenen gyngede det hele dog ret meget, ogsaa selvom jeg lagde mig paa et bord.
Lamu er et hyggeligt lille oesamfund, som er en blanding af afrikansk og arabisk kultur. Forholdsvis turistagtigt, men ikke saa meget som fx Zanzibar. Det har sine charmerende sider. Fx gaar der mange skrydende aesler rundt, hovedgaden er en lille gyde paa hoejst 1.5 m i bredden, og som foelge af de mange aesler, til tiden ret fyldt med aesellort. Naahja, man maa jo lide lidt for dyrelivet. Dyrelivet er ogsaa ret frodigt paa den insektagtige maade. Jeg har faaet mange myggestik(hurra for malariamedicin, du behoever ik vaere bange mor), loppestik og en invasion af myrer i en pakke kiks, som laa ganske stille og roligt paa et bord.
En konsekvens af at Lamu er saa lille, er at mange af de folk som proever at saelge os baadture og aeselture, tilsyneladende foerer et slags hemmeligt kartotek over os. De foerste dage blev vi tit spurgt om vi ville en tur ud at sejle over til Manda Beach paa den naermeste oe. Det var vi jo saa i gaar, hvor vi ogsaa saa nogle interessante ruiner ved navn Takwa. I dag er der saa sjovt nok ingen som spoerger om vi vil over til Manda Beach og “see the beach and maybe go fishin’”, nej, nu ved de godt vi har vaeret der, saa nu spoerger de i stedet om vi skal en tur til Shella Beach, en strand en times gaagang herfra paa Lamu. Saadan er de saa lumske paa den hyggeligt-klamme maade.