Arbejde
Jeg begyndte på arbejde igen i mandags efter 5 ugers fravær. Jeg glædede mig lidt til at starte igen. Jeg er så heldig at have et arbejde, som jeg er glad for. Et arbejde, som jeg finder både hyggeligt, interessant og udfordrende. Bedre bliver det vist ikke. Jeg har på fornemmelsen, at det slet ikke er nogen selvfølge. Hvis jeg skulle følge strømmen i samfundet, kravene fra regeringen og spørgsmålene fra alle mulige folk, så skulle jeg måske læse videre og få mig en kandidatgrad i et eller andet.
Det bliver dog nok ikke tilfældet. For mig betyder det meget mere, at have et arbejde jeg kan lide, end at tjene total mange penge og få en stor karriere. Jeg overlader gerne karriereræset til andre… så bliver det jo også nemmere for dem at vinde.