Engelsk
Engelsk er et rigtig interessant sprog. Svært at sige helt præcist hvorfor, men det tiltaler mig. Jeg er især vild med engelsk tilsat en eller anden stærk accent. Tyk britisk accent lyder fantastisk. Rigtig amerikansk engelsk kan også lyde godt. Skotsk er fedt på en højtidelig måde. Irsk og nordirsk er lidt vanskeligere, og knap så smukt, i hvert fald i mine ører.
Jeg har altid haft nemt ved at tale engelsk, og i 8. klasse fik jeg endda at vide at jeg havde en god intonation. Engelsk grammatik har jeg aldrig spekuleret så meget over, jeg kan som regel høre om noget er rigtigt eller forkert. I gymnasiet begyndte engelsk dog at volde mig problemer pga min stammen. Min stammen var skyld i at jeg ikke valgte engelsk på højniveau og at jeg kun fik 6 til engelskeksamen i 2g. I stedet valgte jeg fysik på højniveau. Som om jeg fattede noget som helst af det fag.
Jeg har dog lagt mærke til at der er stor forskel på hvor godt engelsk jeg taler. Det har vist meget med omgivelserne at gøre. Hvis jeg er i trygge omgivelser, som fx her på arbejdet, eller et sted hvor jeg boede i Peru, så flyder det engelske ud af munden på mig, som regel med amerikansk accent. Tror jeg. Hvis jeg derimod er i et lidt mere utrygt miljø, så flyder ordene knap så nemt, og jeg falder over ordene og stammer mere. I går aftes var jeg til en koncert med et irsk band i min kirke, og jeg snakkede med nogle af dem. I sådan en situation flød mit engelske ikke særlig godt. Ok, det blev nok heller ikke nemmere af at musikken larmede i baggrunden.
I dag hører jeg rigtig meget engelsk musik, ser mange engelsksprogede film, og læser en del engelssprogede bøger. Engelsk kultur er i det hele taget ganske interessant.
Er du anglofil?
Maltesen said,
24 March 2007 at 16.54.57
Jeg elsker bare rigtig britisk som mig er den helt rigtige måde at tale engelsk på, mens amerikaner lige som så meget andet, forstår at ødelægge sproget med den kartoffel, de render rundt med i munden.
Hvis du vil have en beskrivelse af, hvad jeg mener, kan varmt anbefale en film som f.eks. Snatch eller forgængeren Lock, Stock and Two Smoking Barrels, som er egelsk humor på et højt plan
Krebsinden said,
24 March 2007 at 20.48.15
Her må jeg godt nok melde pas med min elendige hørelse, har uhyggelig svært ved at høre nuancerne i sproget, min udtale er meget flad og lige ud af landevejen, det gælder også det danske. Men det forhindrer mig nu ikke i at plapre derud af, kan da godt være det ikke lyder særlig smukt, men det blæser jeg på og det er sjældent folk har svært ved at forstå mit engelske. Men har observeret at jeg begynder at kløjs i ordene, hvis jeg begynder at tænke alt for meget i udtale (og det er langt fra sikkert den er korrekt af den grund). Jeg ser også en del engelsksprogede film (inkl. amerikanske), men hvis jeg ser dem alene er det helt uden lyd på, da der efterhånden er færrere og færrere lyde jeg kan høre i filmene, at det jeg kan høre er mere generende. At der glipper en del “fede” ting sprogligt i oversættelsen, er jeg helt klar over, men jeg klager ikke.
For mig er og forbliver verdens smukkeste sprog tegnsprog, jeg er totalt tryllebundent.
Sonja said,
24 March 2007 at 21.17.00
Hej MimMam
Du er li lidt forkert på den. Irsk er en af de fedeste accenter, altså lige efter rigtig dejlig britisk. Og så er der jo også australsk. ( hvis det hedder sådan?), som du jo har fuldstændig glemt:-l i hvert fald er det amerikanske et meget fladt sprog i forhold til de andre, det er ikke på nogen måde ligså fascinerende som de andre.
Og du ved jo I’m an expert!! heh heh
Ja det blev jo så lige min egen første kommentar på en blog, og den udvalgte blev jo så lige din imellem alle mine søskende. Aren’t you just thrilled that I chose you!
love your sis Sonkie…
Grammarqueen said,
25 March 2007 at 00.01.08
Ja, jeg er i høj grad anglofil - og som Sonja er jeg også dybt forelsket i den irske accent, men tyk britisk er også cool. Jeg synes især, den britiske litteratur-tradition er meget spændende og smuk, så jeg har også altid været højtelsket af mine engelsklærere. Jeg ka nu også godt li amerikansk- især sydstatsdialekterne. Overvejede på et tidspunkt at ta et semester eller to på et universitet i Texas eller en anden stat, hvor jeg ku lære at fyre dialekten af selv, men kom fra det igen (hvilket nok var udmærket
)
Louise said,
25 March 2007 at 00.20.03
Jeg hælder også til den britiske accent, dog ikke tyk som på Hyacinth-måden. Det er lige en tand for meget. Men sådan “normalt” britisk er rigtig flot, mens amerikansk engelsk er at ødelægge sproget lidt, synes jeg.
Mikael said,
25 March 2007 at 00.24.16
Maltesen: Har ikke set de to nævnte film, men fx Monty Python er høj klasse med fed accent. Ligeså Fawlty towers (halløj på badehotellet). En af de bedste komedieserier der er lavet. Virkelig go humor.
Krebsinden: Må være surt at gå glip af originalsproget. Du kan ikke se det med engelske tekster i stedet?
Sonja: Hey søs, lækkert at møde dig her også!
Nåh ja, du er helt vild med britisk.. he he. Australsk har jeg helt glemt, ja. Det er også hyggelig på en dejlig bondsk måde.
Jo, jeg er rigtig stolt. Nu mangler vi bare at få bro på banen også!
Grammarqueen: Hvilket britisk litteratur er cool? Shakespeare?
Nåh ja, det kan jeg vist nok svagt erindre at du snakkede om engang.. var Helene ikke også med på den, eller hvordan var det nu?
Louise: Ah, ja, mrs Bucket. Fantastisk!
Grammarqueen said,
25 March 2007 at 00.51.50
Ka ik huske, om Helene var med på den, men min yndlings-britiske forfatter er T.S. Eliot. Herefter kommer Shelley, Poe og andre poeter, og ellers klassikere som Jane Austen, Brontë-søstrene og klart Shakespeare!
Mikael said,
25 March 2007 at 00.54.05
Grammarqueen: Hmm, måske var det bare om en sommerferietur til USA hun snakkede, sammen med dig og Jakob.
Jeg har slet ikke læst noget af dem. Heldigvis har jeg et helt liv til at nå det!
Anne said,
25 March 2007 at 09.27.25
Du kan låne Pride & Prejudice af mig, Mikael!:) På engelsk. Da jeg var i England var vi inde på et Jane Austen-museum, hvor man også ku’ købe bøger og “Jane Austen-souvenirs”:)
Mikael said,
25 March 2007 at 10.08.52
Så vil folk først begynde at kalde mig tøset. Men ja, det kunne være lidt fedt at læse den.
NikolajKJ said,
25 March 2007 at 20.55.08
Nu må jeg lige blande mig og protestere over al dn nedgørelse af amerikanernes generelt kønne og letforståelige accent - jeg synes i hvert fald at de fleste udgaver af amerikansk engelsk (for der er mange forskellige) slår mange udgaver af britisk engelsk med adskillige længder. Oxford-engelsk er for snobbet, synes jeg, og lav-londonsk og -birminghamsk (sidstnævnte hørte jeg en del af da jeg boede i England) er slet og ret grimt. Den britiske sydkyst-accent er straks kønnere (og meget let at forstå), og nordengelsk er også OK. Australsk engelsk er et meget smukt og venligt sprog. Sydafrikansk engelsk er knap så kønt. Skotsk og irsk er dog mine favoritter. Verdens bedste krimiserie bliver kun endnu bedre af det vidunderlige sprog de taler, og selv en af filmhistoriens vamleste pladderromantiske tårepersere med frikadellen over dem alle som jeg elsker at hade, i hovedrollen, er en ren fornøjelse at se på grund af den vidunderlige irske accent!
Grammarqueen said,
25 March 2007 at 22.45.34
@Mikael: Ok, det ka jeg i hvert fald ik huske… Men derfor ka hun godt ha snakket om det
Du ka også låne klassikere af mig!
Mikael said,
25 March 2007 at 22.48.18
He he, ja!
Det vil jeg gerne! Har fået en af mine arbejdskollegaer til at tage lidt klassisk dansk litteratur med til mig en gang imellem… uhm!
Kirsten said,
25 March 2007 at 23.01.02
Engelsk gør mig mildest talt blød i knæene. Ikke amerikansk, men britisk, irsk, skotsk m.m. Jeg har altid været okay god til engelsk - æh, undtagen i visse situationer: http://kirsties.wordpress.com/2007/02/23/dumme-engelsk-jeg-ved-ikke-hvad-det-er-men-nar-j/
Mikael said,
25 March 2007 at 23.16.17
he he.. vi har nok alle vores oplevelser, hvor vores sproglige formåen ikke helt slog til…
Henrik Stidsen said,
26 March 2007 at 08.52.24
Jeg må altså tilslutte mig det, tilsyneladende, mindretal der syns amerikansk lyder vældig herligt. Britisk *kan* også lyde meget godt alt efter hvem der snakker.
Iøvrigt oplever jeg ofte at jeg tænker på engelsk, lidt mærkeligt egentlig - specielt fordi jeg også tit oplever at når jeg så endelig skal udtrykke mig på engelsk, mundtligt eller skriftligt, så forsvinder ordene og jeg kan slet ikke finde ud af det… Gad vide om det er sådan et kollektivt problem? ^o)
Maltesen said,
26 March 2007 at 10.02.13
Hvis vi skal holde os til den britiske del af det engelske sprog, er jeg mest til storbysproget frem for alt, da jeg ikke bryder mig specielt meget om det sprog som adlen i i Storbritannien bruger. Kan varmt anbefale serien Murder City på DR2 på torsdag eller Spoks på DR2 på mandage aftener som et godt eksempel…
Grammarqueen said,
26 March 2007 at 11.56.10
Kirsten: Det var virkelig nogle gode engelske mundbæ’er, du havde fået udsagt dér
Jeg kender det bar alt for godt selv - har også altid været ret god til engelsk, men engang i mellem, når man står i situationen, ka det smutte. Jeg sku engang sige noget til nogle amerikanere om grøntsager, men ordet var bar fuldstændig væk i min bevidsthed, så det blev til noget med “the green stuff”… De var høflige nok til at forbigå det i diskretion, men mand, hvor jeg græmmede mig!!
tinkety-tonk said,
28 August 2007 at 15.38.38
Hvilke krav, der skal opfyldes for at være rigtig anglofil, er jeg ikke sikker på, men jeg elsker en god britisk udtale, det er som fløjl, eller som at spise supergod kvalitetschokolade…Hør fx Alan Rickmans (hvis du virkelig ikke ved hvem jeg taler om så er du gået glip af noget, men senest kendt i rollen som Snape i Harry Potter) udtale (som jo også løfter oplevelsen med hans fantastiske stemmekvalitet, intonation og artikulation), eller det engelsk, der bruges i serien Jeeves & Wooster, det er en fornøjelse at høre på, især Jeeves (Stephen Fry) fantastiske udtale og omhyggelige artikulation. Og engelsk humor er da også det bedste og der er en masse fantastiske udtryk (jf. fx den nævnte serie, der kan anbefales til anglofile). Jeg må også melde mig blandt de som synes at amerikansk er en mindre behagelig oplevelse for øret, sådan er det bare for nogle af os. Irsk og skotsk kan også lyde ret godt, selv om 1. pladsen går til det britiske. Det amerikanske er slet ikke på den liste.
Mikael said,
28 August 2007 at 16.18.55
Ja, Alan Rickman er meget dygtig. Både hans udtale og artikulation af ordene er fantastisk! Jeg kender ham dog kun fra Harry Potter, men han er vist gammel teaterskuespiller?
Jeg synes også der er noget ret charmerende over britisk, det er på en eller anden måde bare dejlig klassisk.
Jenni said,
11 October 2007 at 12.59.44
Man siger jo, at de eneste, der har besvær med den engelske udtale er englænderne selv og det er der vel noget om, når man hører, hvordan englænderne taler.
Mikael said,
11 October 2007 at 19.44.45
De taler vel ikke værre engelsk end danskerne taler dansk?