Elske Gud?
Hvordan elsker man Gud? Ganske simpelt spørgsmål, men svaret er ikke så simpelt, synes jeg. Hvordan viser jeg som menneske min kærlighed til Gud? Er ikke altid jeg har lyst til det, men det hænder at jeg har. Hvordan gør jeg?
Jeg kom til at tænke på, om man kan få hjælp til svar på spørgsmålet, ved at bruge teorien om kærlighedssprog. De fem kærlighedssprog er
- Anerkendende ord
- Tid til hinanden
- At modtage gaver
- Tjenester
- Fysisk berøring
Spørgsmålet er: Hvilket kærlighedssprog taler Gud? Føler han sig elsket af mig/ved han at jeg elsker ham, hvis jeg giver ham anerkendende ord? Hvis jeg giver ham tid? Gaver? Gør tjenester for ham? Fysisk berøring er nok ikke helt aktuel. Hvordan udtrykker jeg bedst min kærlighed for Gud? Dem alle? Ingen af dem? Noget helt andet?
Søren said,
19 September 2006 at 23.39.35
Jeg stemmer nu alligevel for fysisk berøring
Spøg til side. Mon ikke han vil være tilfreds med den måde, som du selv har det bedst med? Jeg mener, han har vel ikke selv behov for kærlighedssproget, han kan jo se direkte ind i vores hjerter.
Mikael said,
19 September 2006 at 23.44.58
Du mener krammeguden?
Ja.. ved bare ikke helt hvilken måde jeg selv har det bedst med. Måske jeg skulle spekulere lidt videre over det. Spørgsmålet kom sig af at vi læste en tekst i aften i cellen fra 1 Johannesbrev, hvor der stod noget med at vi viser af vi elsker Gud, ved at vi holder hans bud…
Nikolaj said,
20 September 2006 at 01.16.54
En af de store forskelle paa Gud og os mennesker er at Gud ikke ligger under for nogen behov og dermed heller ikke behovet for at vaere elsket. Gud er fuldkommen kaerlighed og behoever ikke at modtage kaerlighed for at kunne give kaerlighed, og at tale om at Gud skulle have “kaerlighedssprog”, er at reducere ham ned til det skabtes niveau. (Mennesket Jesus har givetvis (haft) kaerlighedssprog, men det er en anden snak).
Vi har faaet befaling om at elske Gud, ikke for at opfylde hans behov, men for at opfylde vores egen bestemmelse, det vi er skabt til. Og her er der altsaa ikke i foerste raekke tale om at udtrykke vores kaerlighed paa en emotionel maade, men i handling: ved af hjertet at foelge hans bud og lade ham vaere vores et og alt. Det betyder ikke at det er forkert at udtrykke vores kaerlighed til Gud ved hjaelp af kaerlighedssprog; vi skal bare goere os klart at vi ikke derved opfylder et behov hos Gud, men snarere et behov hos os selv. Det betyder ikke at Gud ikke glaeder sig over vores kaerlighedserklaeringer til ham; det tror jeg nok han goer, men for vores skyld, ikke for sin egen.
Merete said,
20 September 2006 at 01.51.49
Nikolaj: Hmm, jeg tror nu, at du undervurderer Guds glæde over at blive elsket. Jeg er sikker på, at han bliver jublende glad, når vi viser vores kærlighed til ham (ligegyldigt hvordan vi så end gør det):o)
Og ja, Gud er mægtig og hellig, og nej, teoretisk set har han ikke brug for min kærlighed, for han elsker mig ligegyldigt hvad. Men alligevel er det jo netop kærlighed, som han så brændende ønsker at få fra os. Så jeg er sikker på, at der er fest hos Gud, når vi viser vores kærlighed til ham - og han er ikke kun glad på mine vegne, fordi jeg opfylder mit “formål”. Han er også glad, fordi han i sandhed elsker, at vi elsker ham:o)
Mikael said,
20 September 2006 at 18.34.52
Nikolaj: Hmm, han skabte jo os, for at vi skulle elske ham. Hvorfor skulle Gud ikke kunne have behov for at blive elsket? Selvom han er fuldkommen kærlighed?
Jeg opfatter egentlig heller ikke de fem kærlighedssprog som specielt emotionelle, men ret praktiske.
Jeg ønskede egentlig ikke at diskutere Guds behov for kærlighed, men mere hvordan jeg egentlig elsker Gud. Jeg tror man kan elske Gud på mange andre måder end lige at overholde hans bud, fx på nogle af de måder som de fem kærlighedssprog taler om.
Når du nu nævner det med at elske Gud ved at overholde hans bud.. mener du så at man kun elsker Gud når man glæder sig over at overholde hans bud, eller elsker man også ham, når man overholder budene af sur pligt?
Merete: Ja, lige præcis. Står der ikke også noget med at der bliver jubel i himlen når en omvender sig?
Merete said,
21 September 2006 at 01.59.19
Mikael: Jo, det gør der, og det har jeg altid syntes var helt vildt fedt:o) Det er så fedt, at Gud ikke bare er hellig og teologisk. Han er levende og begejstret og jubler, når vi glæder ham!:o)
Nikolaj Kjærby Johansen said,
22 September 2006 at 21.48.36
Merete: Jeg har ikke sagt noget om at Gud ikke bliver glad. Det er jeg sikker på at han bliver. Men jeg tror han bliver glad på vores vegne, glad fordi det at vi elsker ham er det bedste der kan ske for os, og fordi Gud elsker os usigeligt højt, glæder han sig når der sker os det som er det bedste for os. (Er det ikke også det kærlighed i sin reneste form dybest set handler om - at man vil det bedste for den man elsker og glæder sig når det sker?). Jeg er bestemt ikke ude på at reducere Gud til en personificeret sur pligt; jeg er bare ude på at advare mod at vi bilder os ind at vi har noget som Gud mangler. Tjek fx ApG 17,25. (Ja, jeg er altså i gang med at læse Magnus Malms “Vejviser” i øjeblikket…)
Mikael: Tja, er kærlighedssprogene praktiske eller emotionelle? De er vel en praktisk måde at udtrykke kærlige følelser på. Vi mennesker har behov for at vide at andre elsker os (det er vel et emotionelt behov), og det har Gud ikke, men han møder vores behov. Vi mennesker har også behov for at elske og for at vide at andre modtager vores udtryk for kærlighed, og det behov møder Gud også. Gud har nemlig selv skabt os med disse emotionelle behov, og det tror jeg at han har gjort for at vi skulle finde hinanden, og især for at vi skulle finde ham. Som Augustin sagde: “Herre, du skabte os til dig selv, og vores hjerte er uroligt indtil det finder hvile i dig.” Men Gud selv er fuldkommen og dermed hævet over ethvert behov, fysisk eller emotionelt. Gud elsker ud af et overskud fordi det at elske er selve hans væsen (1 Joh 4,8). Vi kan derimod kun elske med den kærlighed som Gud selv har lagt i os; kun “give” ham det som han selv har givet os at give ham (1 Joh 4,10.19).
Nikolaj Kjærby Johansen said,
22 September 2006 at 21.59.30
Elsker man kun Gud når man glæder sig over at holde hans bud, eller også når man holder dem af sur pligt? Du ser skarpt, Mikael, det må jeg gi’ dig! Og jeg tror at jeg selv kom til at trække Gud lidt ned på vores niveau med det jeg skrev, for Gud har jo naturligvis heller ikke noget behov for at vi overholder hans bud; det er med andre ord ikke sådan at vi skal overholde Guds bud fordi det er det bedste for ham og dermed noget som vi i vores kærlighed til ham vil ønske for ham; at vandre i de gerninger som Gud har lagt til rette for os, er derimod det bedste for os selv, og det er dermed et stærkt udtryk for Guds kærlighed til os når han indgyder os den kærlighed til ham som gør at vi får lyst til at holde hans bud med glæde. Holder vi Guds bud som en sur pligt, har vi slet ikke fattet pointen!
(Lad mig med det samme understrege at jeg ikke bilder mig ind at have fattet pointen, men når profeter (vil jeg kalde dem) som Søren Kierkegaard, C. S. Lewis, Magnus Malm og Ray Andrews (det var ham jeg hørte i Australien i sidste uge) får nåde til at løfte lidt af sløret for hvor stor Guds kærlighed til os er, så bilder jeg mig ind at jeg ser et glimt).
Mikael said,
23 September 2006 at 17.23.54
Ja, jeg tror du har ret i at kærlighedssprogene er en praktisk måde at udtrykke kærlige følelser på.
Tak!
Jeg har spekuleret pænt meget over hele problemstillinger med om man kun skal gøre det man brænder for, om man skal være glad for at gøre gode gerninger for folk, for at de på en eller anden måde tæller, eller om det er også er fint nok bare at gøre ting, som man ikke brænder for, simpelthen fordi tingene så stadigvæk bliver gjort og måske gavner. Rigtig svær problemstilling, som rækker arme ud til mange andre diskussioner, synes jeg. Interessant.
Nikolaj said,
24 September 2006 at 17.34.35
Denne kommentar kan ligne en gang ordkløveri, men skinnet bedrager; I’m dead serious:
Uanset hvordan vi gør vores gode gerninger, “tæller” de ikke. Det eneste der tæller, er Kristi gerning. Ganske vist vil Kristus også gøre sin gerning gennem os, men husk de frelstes spørgsmål til Jesus ved verdensdommen: “Herre, hvornår så vi dig…?”
Det jeg prøver på at sige, er at vi slet ikke skal være optaget af gerninger; vi skal bare være optaget af Jesus! (Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser fra Australien med dig, Mikael!)
Mikael said,
24 September 2006 at 23.24.19
Nej, de tæller ikke noget i frelses-øjemed, men det er stadig et relevant spørgsmål, synes jeg, om man fx kun skal påtage sig de tjenester i kirkeligt regi, som man brænder for, om man kun skal gøre godt mod mennesker, hvis man har lyst, osv.
Nikolaj said,
25 September 2006 at 05.11.59
Jeg kan ikke se nogen grund til at man kun skulle gøre godt mod andre når man har lyst til det - medmindre du med “lyst” mener overskud, for naturligvis skal vi ikke dræne os selv så meget at vi brænder ud.
Det andet spørgsmål er vanskeligere, for det virker jo næsten som en naturlov at der altid mangler frivillige til tjenesterne i en menighed, ligesom kristne organisationer altid mangler penge. Det lette svar er at man skal påtage sig de opgaver som Gud kalder en til. Det svære spørgsmål er hvordan man finder ud af hvilke opgaver Gud kalder en til!
Mikael said,
25 September 2006 at 08.25.50
Ja, jeg hælder også til at der er en forskel på om det er i forhold til andre mennesker eller i Guds riges arbejde.
Ja, puha.. er ikke altid Guds kald er så nemt at høre.
Nikolaj said,
25 September 2006 at 13.06.04
Et lille reklameindslag: Til juni bliver der lejlighed til ved selvsyn (og -hørelse) at stifte bekendtskab med den undervisning som jeg rejste 2 uger til Australien for at høre mere af. Til juni kommer Ray Andrews fra Abiding Life Ministries nemlig til Danmark for at holde to weekendseminarer, et i København og et i Aalborg. Undervisningen handler om hvordan vi overvinder vores problemer og får et liv i overflod og sejr, ikke ved at tage os sammen eller ved at kommandere rundt med Gud og Djævelen som de lærer i Trosbevægelsen, men ved at bekende vores svaghed og lade Gud tage over. Det er virkelig befriende og sand evangelisk undervisning, som flere af denne blogs læsere vil kunne bevidne. De præcise datoer og steder vil blive bekendtgjort når de foreligger.
Nikolaj said,
26 September 2006 at 11.45.12
Læs mere om Abiding Life her.
Nikolaj said,
5 November 2006 at 22.15.06
Jeg faldt lige over en bannerreklame for en bog der faktisk hedder The Love Languages of God. Så har man hørt det med!
Mikael said,
6 November 2006 at 00.11.38
Vildt. Og det er jo den gode Gary Chapman som har skrevet den…
Rebekka said,
6 November 2006 at 08.15.56
Lidt skægt når sådan en “gammel tråd” bliver vakt til live igen