En kop kaffe
Det gik op for mig i dag at vi har et problem med udtrykket “en kop kaffe”. Når jeg spørger folk, om de ikke vil have en kop kaffe, så er det faktisk ikke det jeg mener. I virkeligheden spørger jeg jo ikke, om de vil have en kop kaffe, men om de vil have et krus kaffe. Jeg har godt nok kaffekopper, men bruger dem aldrig. De er ligesom ikke aktuelle mere. Kaffekopper er for mig mest et levn fra en tid, som for længst er forbi. En tid, hvor det at have et ordentligt kaffestel blev sat ret højt på listen over, hvad enhver anstændig familie burde have. I dag går folk ikke helt så meget op i den slags mere. I dag hersker krusene. Og det med god ret. Et krus er større, dvs man kan have mere kaffe i det. Det er i sig selv en god ting. Desuden kan et krus bruges til flere ting end en kaffekop, som jo pr definition er til kaffe. Et krus er derimod også ganske brugbar til andre drikke, fx sodavand, mælk, the, osv osv.
Tilbage har vi så problemet med udtrykket “en kop kaffe”. Det er ganske enkelt kulturelt forældet. Hvad gør vi? For mig at se er der fire muligheder.
1: Vi fortsætter med at bruge udtrykket som det er, velvidende at det bringer forvirring.
2: Vi begynder at drikke kaffe af kopper igen.
3: Vi omdefinerer begrebet kop sådan at det også kan betyde et krus.
4: Vi ændrer udtrykket og begynder at kalde det “et krus kaffe” i stedet.
Jeg hælder selv til mulighed nummer fire, da jeg tror krus er kommet for at blive og vi derfor ligeså godt kan tilpasse vores sprog til det.
Er du med på “et krus kaffe”?
Henrik Stidsen said,
18 July 2006 at 20.16.32
Man kunne også bare lade være med at angive opbevaringsmetoden og spørge “vil du have kaffe ?”
Og nu vi er igang, hvorfor er det mange blot spørger “drikker du kaffe ?” og hvis der svares ja så serveres der…
Mikael said,
18 July 2006 at 20.20.27
Ja, det er muligheder. Men skal de så bare helt afløse udtrykket “en kop kaffe”?
Henrik Stidsen said,
18 July 2006 at 20.24.20
Ja hvorfor ikke - er vel ikke så svært at sige “vil du have kaffe ?” istedet for “vil du have EN KOP kaffe ?” (lyder det ikke også nærigt ?)
Mikael said,
18 July 2006 at 20.32.53
Nåh ja, men så skal vi jo alligevel til at ændre udtryk.. og så kan vi vel lige så godt ændre det til “et krus kaffe”?
Henrik Stidsen said,
18 July 2006 at 20.38.31
Hva så når kruset går af mode igen ?
Og vil du stadig kun af med ET krus kaffe ?
Alice said,
18 July 2006 at 21.15.27
Og ofte bliver der jo drukket mere end et krus/en kop… skal man så til at spørge vil du have en eller flere kopper eller krus kaffe? Bliver det ikke en kende besværligt i såfald?
Mikael said,
18 July 2006 at 21.24.01
Henrik: Så må vi jo lave om på udtrykket igen.. men det ændrer jo ikke ved at udtrykket “en kop kaffe” er forældet.
Henrik & Alice: Jeg vil gerne af med flere.. men man starter vel altid med et.. og når det er krus, så er der jo god sandsynlighed for at det kun bliver til en omgang, da der kan være mere i dem end der kan i en kop…
Kirsten said,
19 July 2006 at 01.07.24
Er der også noget, der hedder “agurketid” i blogverdenen?
Mikael said,
19 July 2006 at 07.57.32
Er det ikke altid agurketid på min blog?
Nikolaj said,
19 July 2006 at 20.52.24
Min mor serverer helst kaffe af kopper fordi de fylder mindre i opvaskemaskinen end krus gør.
Bortset fra det, er jeg klart mest tilhænger af mulighed 3, men jeg har også boet i USA hvor både kopper, krus, bægre og andre drikkebeholdere under et benævnes med ordet “cup”.
(Jeg mener i øvrigt at have hørt udtrykket “en kop øl”…)
Henrik Stidsen said,
19 July 2006 at 21.15.21
Blog er et synonym for agurketid
Maltesen said,
19 July 2006 at 22.08.15
Jeg vil personligt foretrække “en spand kaffe”
Carsten said,
20 July 2006 at 00.10.42
Det lader til at det er mere trendy at drikke kaffe i alle former (latte.. osv.) i caféglas så hvis vi skal fremtidssikre udtrykket må det blive “et glas kaffe”….
Mikael said,
20 July 2006 at 09.06.42
Nikolaj: Ja, så er det jo bare at gå i gang med at bruge ordet på en anden måde…
Henrik: Jeps. Bortset fra det, så synes jeg nu ikke jeg agurker den. Skriver kun hvad jeg har lyst til, uden tvang, så derfor får agurker ikke lov til at gro her…
Maltesen: he he, også på en varm sommerdag?
Carsten: Ja, hvad er det for noget? Kaffe skal være sort…
Louise said,
20 July 2006 at 14.43.11
Jeg drikker altså også helst fancy café-kaffe af glas - sort kaffe er en nødløsning, når man virkelig har brug for koffein-kicket, men ikke har noget mælk:)
Mikael said,
20 July 2006 at 15.18.28
Svagdrikker!
Nikolaj said,
20 July 2006 at 16.38.31
Kaffe er kun en dårlig erstatning for søvn.
Mikael said,
20 July 2006 at 17.14.35
Nej, det hedder:
Søvn er bare en dårlig erstatning for kaffe!
Henrik Stidsen said,
20 July 2006 at 18.41.23
Sikke mange problemer i kan få ud af kaffen, hvad med bare at bruge cola istedet ?
Maltesen said,
20 July 2006 at 20.50.03
Cola kan aldrig og jeg mener aldrig erstatte kaffe…
Henrik Stidsen said,
20 July 2006 at 20.54.04
Det har da virket fint for mig hidtil
Alice said,
20 July 2006 at 23.44.29
Men hvis man ændrer begrebet til et glas kaffe, skal jeg så skille mig af med samtlige krus og kopper?
Kan vi ikke bare ændrer det til “vil du have kaffe?” udover man selv kan bestemme hvorledes kaffen skal serveres, og hvor mange enheder man må få, er det også rationalisering, da to ord skæres væk
Mikael said,
21 July 2006 at 00.08.48
Henrik: Cola er den falske sorte drik!
Alice: Jo, det er nok en mulighed bare at spørge om personen vil have kaffe. Det løser jo også problemet med kopper, krus, glas osv. Det ydre ændrer sig jo med tiden, men kaffen, den består! ;):D
Louise said,
21 July 2006 at 01.47.29
Mikael - Du siger svagdrikker, jeg siger raffineret drikker
Mikael said,
21 July 2006 at 11.52.44
he he, det er vel bare to forskellige vinkler på den samme sag!
Nikolaj said,
21 July 2006 at 16.02.29
Cola er en lige så dårlig erstatning for søvn, som kaffe er, hvis det ikke ligefrem er værre (sundhedsmæssigt set).
Ja, Mikael, jeg ved godt at man pljer at sige det omvendt, men nogle gange kan man udtrykke sandheder ved at vende om på kendte talemåder. En anden af mine favoritter er: “Man kan sagtens drikke uden at have det sjovt.”
Maltesen said,
21 July 2006 at 16.29.47
Skulle jeg vælge mellem kaffe og cola, vil valget i 9 ud af 10 gange være til kaffens fordel så ubetinget…
Mikael said,
21 July 2006 at 16.40.45
Nikolaj: Ja, kaffe gir da trods alt ikke huller i tænderne…
Ja, det er nogle gange sjovt at lave talemåderne lidt om og se om folk opdager det…
Maltesen: Vise ord, vise ord!
Henrik Stidsen said,
21 July 2006 at 18.34.52
Mikael - cola giver heller ikke huller i tænderne…
Mikael said,
21 July 2006 at 19.06.12
Er der ikke masser af sukker i cola?
Henrik Stidsen said,
21 July 2006 at 19.16.13
Det kan da godt tænkes, men jeg har ikke fået huller endnu og jeg har vist drukket min andel af DK’s colaproduktion…
Mikael said,
21 July 2006 at 19.22.34
Nej, ok, men du børster jo også tænder.. går jeg ud fra…
Der er jo nok større sandsynlighed for at få huller i tænderne når man drikker cola end når man drikker kaffe, pga sukkerindholdet..
Henrik Stidsen said,
21 July 2006 at 19.27.40
Jow, det gør jeg da
Kan godt ske man ikke får huller af kaffe, til gengæld risikerer man misfarvning af tænderne.
Mikael said,
21 July 2006 at 20.08.26
og søvnløse nætter og flere toiletbesøg.
Henrik Stidsen said,
21 July 2006 at 20.12.05
Og det anser du som en fordel ?
Mikael said,
21 July 2006 at 20.13.53
Næh.. fortsætter bare opremsningen af de dårlige egenskaber.
Henrik Stidsen said,
21 July 2006 at 20.17.11
Nå jamen det er da også bare helt iorden *G*
Mikael said,
21 July 2006 at 20.22.22
Ja, det kan du vel ikke have noget imod?!
Henrik Stidsen said,
21 July 2006 at 20.25.50
Det kunne jeg jo sådan set godt
Nikolaj said,
22 July 2006 at 06.57.20
Mikael: Tillykke med at du tilsyneladende er ved at indse at kaffe alligevel ikke er så saliggørende!
Mikael said,
22 July 2006 at 11.19.09
På ingen måde.

Men derfor kan jeg jo også godt være bevidst om kaffes dårlige egenskaber.. det kaldes at være nuanceret!
Maltesen said,
22 July 2006 at 15.30.27
Desuden er det ikke sukkert alene i colaerne, som giver huller i tænderne. Denne drik er faktisk i kategori som en stærk syre, da den har en pH-værdi på 2 - 3 stykker…
Henrik Stidsen said,
22 July 2006 at 15.42.14
Så må jeg have meget stærke tænder
Mikael said,
23 July 2006 at 00.31.49
Eller bare meget base i munden til at neutralisere syren!
Henrik Stidsen said,
23 July 2006 at 04.01.10
Hmm, nej det tror jeg nu ikke lige, hvor skulle den komme fra ?
Mikael said,
23 July 2006 at 08.32.04
Ingen anelse…
Henrik Stidsen said,
23 July 2006 at 13.19.30
Godt så - så må du finde en anden dårlig forklaring
Nikolaj said,
23 July 2006 at 22.24.06
Henrik: Måske bæller du din cola så hurtigt at den ikke når at røre tænderne?
Henrik Stidsen said,
23 July 2006 at 22.28.29
Hmmm, det tror jeg ikke, det lyder ikke særlig behageligt …
Rebekka said,
24 July 2006 at 08.36.26
Alice: Selv hvis kaffe fra nu af kun skulle drikkes af glas er der vel ingen grund til at skille sig af med krus. De er særdeles velegnede til at drikke varm kakao eller the af.
Personligt bliver jeg ofte spurgt: “Vil du have kaffe eller the?” Til det spørgsmål svarer jeg ofte: “nej tak”. Det er lidt ligesom når min tante, der er læge skal vaccinere børn. Så spørger hun: “Vil du stikkes i låret eller på skulderen?” (eller noget i den stil). Børnene har ikke valget “ikke at blive vaccineret” men ved at give dem lov til at vælge hvor, kommer de over på hendes side og har selv lidt indflydelse.
Derfor vil jeg foreslå: “Kunne du tænke dig noget at drikke?” For reelt set SKAL jeg vel ikke have noget og derfor er det lidt plat at spørge, om jeg helst vil have kaffe eller the.
Oftest foretrækker jeg faktisk et glas vand, der ikke har været i køleskabet. Jeg oplever ofte at andre mennesker modstræbende lader mig få et glas vand mens det tydeligt fremgår at de synes det er lidt synd for mig når nu jeg kunne have fået sodavand eller saftevand.
Jeg vil hermed slå et slag for postevand. Det ødelægger ikke nattesøvnen. Det holder dig ikke kunstigt vågen. Tænderne tager absolut ikke skade af det. Men lad være med at drikke alt for meget lige inden du går i seng, for det kan medføre flere toiletbesøg.
Vand har faktisk også andre gode egenskaber. Det kan bruges til at bade i (meget bedre end kaffe og cola). Man kan koge pasta, ris, kartofler mm. i det. Det er meget velegnet til at fryse ned. Det laver ikke permanente pletter på tøjet selvom man spilder. (Sidstnævnte kommentar er dedikeret til min moster Lizzie, der har en evne til at spilde ud over det hele, selv når hun ikke er til stede.)
Til sidst vil jeg glæde mig over at jeg har skrevet kommentar nr. 50. Er der en præmie for det? Måske et glas vand?
Mikael said,
24 July 2006 at 09.08.53
Jeg drikker som regel også hellere vand end sodavand.. vand er fantastisk!
Men hvis jeg har lyst til kaffe, så drikker jeg altså kaffe.. selvom vand sikkert er sundere. Kaffe har dog også en del sunde egenskaber, som jeg ikke tror vand har. Læste engang en artikel om det. Husker dog ikke lige hvilke, men det var ikke få.
Jeps, du kan tage et gratis glas vand når du kommer på besøg engang…
Nikolaj said,
24 July 2006 at 09.49.36
Rebekka: Det er som talt ud af mit hjerte, det der! Vand styrer! Og selvfølgelig skal man ikke ødelægge det ved at stille det i køleskabet så det kan stå der og blive gammelt og kedeligt og komme til at smage af køleskab; det skal drikkes frisk fra hanen!
Mikael: Mener at have hørt engang at kaffe kan forebygge diabetes 2. Men det kan vand altså også, om ikke aktivt så i hvert fald passivt da vand ikke indeholder nogen kalorier og i særdeleshed ikke noget sukker.
Maltesen said,
24 July 2006 at 17.06.58
Det med kaffen har jeg også hørt om før via mit arbejde i hjemmeplejen på Frederiksberg. På den anden side tror jeg ikke den holder, da jeg har en kollega, som har tendens til at glemme hele tiden og hun drikker nemlig kaffe…
Mikael said,
24 July 2006 at 18.29.15
he he, jeg glemmer også og jeg drikker også kaffe. Der var en lang række gode egenskaber for kaffe. Måske jeg skulle prøve at finde den artikel igen..
Rebekka said,
24 July 2006 at 22.51.00
Mikael: Ja det skulle vist være godt for helbredet at drikke kaffe, men ikke i ubegrænsede mængder. 2 kopper… eller 1 krus er så vidt jeg husker den sunde dosis. Det med type 2 diabetes lyder meget rigtigt.
Nå, men nu vil jeg gå i seng, for jeg drikker ikke kaffe og er derfor ikke i stand til at holde mig vågen ret meget længere
Mikael said,
25 July 2006 at 00.34.26
Ja, det skal selvfølgelig ikke være i ubegrænsede mængder.. det er vist ikke sundt for systemet…

he he.. jeg vil gøre det samme..
Nikolaj said,
25 July 2006 at 21.45.14
Man behøver ikke drikke kaffe for at glemme ting. I dag har jeg besøgt “mine” FDF’ere på deres sommerlejr, og der glemte jeg mit pennalhus som jeg havde taget frem fordi de kære børn skulle skrive postkort til deres håbefulde forældre. Senere i dag var jeg i Føtex, og dér glemte jeg mine nøgler i skyndingen da jeg skulle pakke mine varer…
Nikolaj said,
25 July 2006 at 22.42.20
Hovsa, FDF-linket virkede ikke. Vi prøver igen.
Mikael said,
26 July 2006 at 09.44.21
Lyder ikke så rart. Du må til at have snor i dine ting!
Nikolaj said,
26 July 2006 at 20.10.46
Heldigvis kunne jeg hente mine nøgler i Føtex’ kundeservice da jeg henvendte mig i morges, og pennalhuset har de søde FDF’ere lovet at tage med hjem og give mig.
Mikael said,
26 July 2006 at 23.51.29
Lækkert. Dejligt med flinke mennesker!
Maltesen said,
27 July 2006 at 22.32.08
Irk, en fdf’er. Næ, må vi så bede om nogle rigtige spejdere…
“Vi skal ud og rive ned, hvad de blå har bygget op - det er målet for vores lille sabotage-trop…”
Henrik Stidsen said,
27 July 2006 at 22.41.45
Er det nu jeg skal melde mig på banen og meddele at samtlige spejderkorps er latterlige og fuldstændig ligegyldige ?
Mikael said,
27 July 2006 at 22.49.32
Nej Henrik, ikke endnu!
Jeg har heller aldrig været så fascineret af spejderlivet… men fint for mig at nogle er.
Henrik Stidsen said,
27 July 2006 at 22.51.11
Ok, hvornår så ?
Mikael said,
27 July 2006 at 22.52.19
Når Maltesen ikke hører det!
Henrik Stidsen said,
27 July 2006 at 22.56.32
Han kan bare lukke ørerne hvis han er bange for sandheden
Nikolaj said,
28 July 2006 at 16.43.47
Meld du bare ud at alle spejderkorps er latterlige. FDF er nemlig ikke medlem af spejdernes verdensforbund og er dermed ikke noget spejderkorps.
Maltesen said,
28 July 2006 at 18.49.02
@Henrik: Spejderne er med til at modne en masse unge mennesker, sende dem ud på nogle oplevelser, som de ellers ikke ville prøve og lære dem forskellige færdigheder…
Henrik Stidsen said,
30 July 2006 at 22.31.26
Maltesen - det eneste jeg kan se som en fordel ved spejderne er at det er et fællesskab (ligesom så mange andre klubaktiviteter). Derudover syns jeg ikke de har noget som helst at byde.
Nikolaj - i min verden er de spejdere
Nikolaj said,
31 July 2006 at 10.03.27
Henrik: Når man er spejder eller FDF’er, er man på en helt anden måde forpligtet på fællesskabet end man er i en klub (bortset fra klubber hvor man dyrker holdsport eller synger i kor/spiller i band). På grund af aktiviteternes art, mangler man nemlig hvis man ikke er der. (Af samme grund skal man melde afbud hvis man en dag ikke kan komme). Det kan godt være at tiden er ved at løbe fra den slags forpligtende fællesskaber, men jeg tror det er sundt for børn og unge at opleve at være en vigtig del af helheden. (Omvendt er jeg ikke blind for vigtigheden af at kirken også kan tilbyde uforpligtende fællesskaber fordi det ikke er alle der kan overskue at forpligte sig.
Endvidere er spejdernes og FDF’ernes aktiviteter ofte af en art som udfordrer børnene så de får prøvet deres grænser af på en anden måde end de gør ved at sidde i et SFO-lokale og spille Settlers eller Playstation.
Endelig er der i FDF og i de kristne spejderkorps en åndelig dimension med (selvom den desværre ikke er lige tydelig alle steder, men det skyldes langt hen ad vejen “de frommes” manglende interesse for FDF- og spejderarbejdet).
Henrik Stidsen said,
31 July 2006 at 10.45.37
Jeg må sige jeg har meget svært ved at se at det skulle være værre at der er en der ikke kommer til spejder end til f.eks. fodbold, badminton (som *ikke* er holdsport) osv.
At jeg har svært ved at se det fede i spejderlivet betyder ikke at alle skal have det sådan, jeg har det fint med at andre kan lide det - jeg kan bare ikke forstå at de gider.
Og for nu lige at koble emnet på: jeg drikker ikke kaffe og har intet ønske om at gøre det. På samme måde har jeg ingen interesse i spejderlivet - at andre drikker kaffe eller syns det er fedt at binde snore om rafter og lave snobrød, dem om det, bare jeg må slippe for det.
Helene said,
31 July 2006 at 15.57.05
Tænk en gang at en kop kaffe kan udvikle sig til snak om spejdere! Emnet “spejdere” vil jeg for fredens skyld lade ligge (men jeg er i parentes bemærket opdraget af mine ældre brødre til ikke at have det store til overs for spejdere o.l.!)
“Et krus kaffe” svinger altså bare ikke så godt som “en kop kaffe”.
Jeg har nogle gange tænkt på, at når man siger til en anden, at vedkommende kan komme fordi til en kop kaffe, så er det vel i virkeligheden slet ikke kaffen, der er i centrum, men det er blot et udtryk for “du kan jo komme forbi til en snak”. Og kaffe - eller andre drikkevarer/småkager m.m.m.m.m. - skal man som dansker nok sørge for at byde på.
Måske er danskere for blufærdige til at sige det med snakken og så er det mere okay at invitere på en kop kaffe?
Mikael said,
31 July 2006 at 16.04.41
Ja, sådan kan diskussioner udvikle sig…
Jeg tror du har ret, Helene. Det er jo ligeså meget hyggen og snakken, vi egentlig inviterer med. Måske man bare skulle gå igang med at spørge om folk kommer forbi til et krus snak og en skive hygge?
Nikolaj said,
31 July 2006 at 16.20.36
Når jeg bliver inviteret på en kop kaffe, plejer jeg at sige: “Ja tak. Jeg drikker ganske vist ikke kaffe, men det finder vi jo nok ud af.”
En person som godt ved at jeg ikke drikker kaffe og te, inviterede mig engang i flere menneskers påhør på et glas vand - hvorefter hun skyndte sig nærmest undskyldende at tilføje til de omkringstående: “Ja, det er altså ikke fordi han ikke må få en kop kaffe, det er fordi jeg ved at han ikke drikker det!” Den slags situationer kunne nok undgås hvis man undlod referencen til drikkevarer i invitationer til uformelle besøg.
Nikolaj said,
31 July 2006 at 16.21.30
Ja, jeg kan jo lige så godt selv skrive den kommentar som jeg unægteligt har lagt op til: “Nikolaj: Den slags situationer kunne også undgås hvis du lærte at drikke kaffe!”
påhyt said,
31 July 2006 at 16.38.54
man drikker da ikke sodanvand af krus….
Henrik Stidsen said,
31 July 2006 at 16.49.38
Hvorfor ikke ?
Mikael said,
31 July 2006 at 22.07.18
Nikolaj: Ja, det lyder da lidt småligt bare at byde på et glas vand. Man ku jo også bare byde på noget at drikke…
Helene said,
1 August 2006 at 00.10.58
Hvis en person skal ha’ noget at drikke, så menes der jo ofte alkoholiske drikke. Er det ikke skørt?
Mikael said,
1 August 2006 at 00.11.39
Jo, egentlig. Det danske sprog er forunderligt. Så mange specielle betydninger, osv. Forstår da godt det er svært at lære!
Nikolaj said,
1 August 2006 at 07.53.52
For 10 år siden faldt jeg på trappen og slog hovedet slemt under en grillfest på Herlevkollegiet hvor jeg boede dengang. (Så nu ved I hvornår skaden skete!
) Da jeg kom til mig selv på skadestuen, spurgte de om jeg havde fået noget at drikke den dag. Det var en ret varm dag, så jeg troede at spørgsmålet skyldtes at de var bange for at jeg skulle dehydrere og svarede derfor: “Ja, rigeligt, bare rolig.” Det var IKKE det de havde ment, viste det sig! Jeg kan dog berolige bloggens læsere med at min omtågede tilstand alene skyldtes slaget i hovedet og ikke havde noget med alkohol at gøre.
Helene said,
2 August 2006 at 00.04.11
Ser den der (:)) smiley i grunden ikke lidt ond og gnæggende ud?
Helene said,
2 August 2006 at 00.04.57
…altså den skulle ikke hænge sammen med alle de omklamrende parenteser, men blot således: (
)
Mikael said,
2 August 2006 at 00.53.48
Jo, lidt.. men den er bare vist ret glad…
Nikolaj said,
2 August 2006 at 07.50.58
Det store smil ser knap så ond ud:
Mikael said,
2 August 2006 at 10.49.37
Jeps. Jeg synes nu heller ikke den anden ser så ond ud… måske nærmere lidt et kikset grin? :):D
Tabitha said,
3 August 2006 at 17.14.31
Jeg må give påhyt ret! Sodavand skal drikkes af glas eller af flasken.
Hvad med at invitere folk til et knus
-det kunne da være hyggeligt! Men jeg vil nu også gerne have min kaffe i et krus.
Mikael said,
3 August 2006 at 17.18.33
he he, et knus kaffe?
Tabitha said,
3 August 2006 at 17.43.42
nej, synes nu det er hyggeligt, at det bliver kaldt en kop kaffe! Jeg hedder jo også stadig Tabitha, selvom jeg er blevet større end da jeg blev født
Mikael said,
3 August 2006 at 17.46.08
Ja, ville være noget bøvl hvis folk skiftede navne.. men siger du hermed at kaffen vokser efterhånden som det er længere tid siden den kom ud af kaffemaskinen?
Henrik Stidsen said,
3 August 2006 at 18.05.47
Jeg tror et knus kaffe kan blive en ubehagelig oplevelse, specielt hvis det er skoldende varmt…
Mikael said,
3 August 2006 at 18.26.55
Ja, av.. andengradsforbrænding?
Nikolaj said,
3 August 2006 at 19.15.50
Dette indlæg mangler nu kun 14 kommentarer i at blive det mest kommenterede indlæg nogensinde på Mikaels blog! (Mon det er agurketiden der gør det?)
Tabitha said,
4 August 2006 at 19.05.03
agurker er også meget gode, men ikke i krus
Mikael said,
4 August 2006 at 23.02.00
Hvad så med i knus?
Henrik Stidsen said,
4 August 2006 at 23.05.46
Det begynder så at lyde lidt mærkeligt at knuse agurker istedet for at drikke kaffe af kopper…
Mikael said,
4 August 2006 at 23.16.46
Jeps.. meget. Men sådan bliver debatter nogen gange!
Henrik Stidsen said,
4 August 2006 at 23.19.43
Jeg tror det bliver meget værre hvis man flytter det fra debat til virkelighedens verden
Mikael said,
4 August 2006 at 23.21.33
Hmm, ja, det gør det nok. Lad os holde det her..