Update
Ting er sket siden jeg sidst har huseret på dette sted. Fire ting vil jeg blot nævne her.
- Den mest dramatiske er, som en del af mine læsere nok ved, at min mindste lillesøster Eva blev kørt over og dræbt på stedet, her for 15 dage siden, 12 dage før hun skulle konfirmeres. Det var noget af et chok at få. Jeg tog straks det første tog til Jylland og vi var hele familien samlet og så hende på sygehuset i Herning. Det var hårdt. Nu er det hele kommet lidt på afstand, begravelsen er godt overstået og den dag hun skulle have været konfirmeret ligeså. Nu venter resten af livet forude med savnet. Savnet over at hun nu ikke er der mere. Savnet over at vi for altid vil mangle en i vores søskendeflok. Det er mærkeligt, uvirkeligt og meningsløst. Samtidig har vi håbet om at se hende igen engang på den nye jord.
Tankerne kredser meget om det her og humøret er naturligvis påvirket af det. Heldigvis har jeg oplevet en enorm stor opbakning fra venner. De har været der for mig med omsorg og forbøn. Det har virkelig været dejligt at mærke.
- Mit Nielsen er blevet strøget, så jeg nu bare hedder Mikael Kongensholm. Ikke dårligt. Senere har jeg så fundet ud af hvor mange steder det der Nielsen egentlig står. Det tager nok en del tid før jeg får det udryddet alle de steder.
- Jeg er ved at skrive nogle kommentarer til en ny bibellæseplan for unge fra Bibellæser-Ringen. Den hedder Broen og redaktøren er en af mine blogbrothers. Jeg skal skrive i alt 30 små stykker til de sidste 8 kapitler af Markusevangeliet, og er så småt ved at komme igang. Et udfordrende og ok stort projekt, men spændende og givende for mig selv og forhåbentligt også for dem, som kommer til at læse det engang.
- Et af mine absolutte favoritbands Switchfoot kommer på årets Glowfestival. Min billet er købt for længst.. køb din før der bliver udsolgt.
Nikolaj Kjærby Johansen said,
18 May 2006 at 12.20.38
Det er stærkt at du har fundet mod til at dele dit chok og dit savn over din søsters død her på bloggen. Jeg vil fortsat huske dig og din familie i forbøn.
Mikael Kongensholm said,
18 May 2006 at 13.59.56
Tak Nikolaj. Det er også en form for bearbejdelse for mig at skrive om det, og mine tanker i relation til det.
Maltesen said,
18 May 2006 at 16.20.04
Det er en stærk oplevelse at skulle den slags med andre. Der vil blive bedt for dig og din familie, selvom jeg ikke kender jer personligt, fra min side.
Mikael said,
19 May 2006 at 00.33.23
Tak Maltesen!
Pernille said,
20 May 2006 at 01.28.05
Allerførst min dybeste medfølelse i forbindelse med dit tab af din søster.
Og dernæst et stort velkommen tilbage
Mikael said,
21 May 2006 at 13.44.57
Tak Pernille!
Dejligt at være tilbage igen!
Tommy said,
23 May 2006 at 16.36.28
Hej Mikael. Det gør mig ondt. Det må være et kæmpe tab for jer alle. Så meningsløst. Forbøn herfra!
Det er godt du skriver om det på bloggen. Døden er meget tabubelagt i vores kultur. Den gør simpelthen for ondt.
Må livet slå igen!
Mikael said,
23 May 2006 at 16.55.28
Tak Tommy.
Ja, ingen grund til at gøre døden til et tabu. Den er en realitet her i verden, hvad enten vi vil det eller ej.
For mig er det en god form for bearbejdelse at skrive om det. Forhåbentligt kan det hjælpe til at livet må slå igen.
Fedt udtryk forøvrigt!
Sofie said,
7 June 2006 at 15.28.16
Jeg blev meget rørt over at læse det du havde skrevet.
Jeg ved ikke om jeg tror på Gud som du gør, men vil ønske at jeg ville kunne bruge Gud som du gør hvis jeg nogensinde kommer ud for det samme som dig.
Jeg synes det er virkelig flot skrevet.
Mikael said,
7 June 2006 at 16.16.31
Tak Sofie. Nej, i sådan en situation betyde det meget at have en tro på Gud.