UK / GB = Storbritanien

Hvor jeg dog elsker denne unyttige, men dybt interessante viden, som man kun kan bruge til at vinde i Trivial Pursuit og vinde diskussioner. Jeg har fx lige fundet ud af følgende:

United Kingdom = England, Wales, Skotland og Nordirland.
Great Britain = England, Wales, Skotland.

United Kingdom = Storbritanien.
Great Britatin = Storbritanien.

Endnu et bevis på at det engelske sprog er rigere end det danske. Når man bruger ordet Storbritanien på dansk, kan det altså både have Nordirland inkluderet og ekskluderet. Interessant, og værd at huske når man spiller Trivial Pursuit og diskuterer ting vedrørende Storbritanien.

9 Comments

  1. Jonas said,

    27 September 2005 at 22.56.26

    Den historiske baggrund for de to forskellige navne er flg.:

    Great Britain blev dannet i 1707 ved Skotlands indlemmelse i det engelske kongerige (som på daværende tidspunkt længe havde inkluderet Wales).

    Irland blev indlemmet i 1800, og derved blev United Kingdom dannet. Senere kom så opslitningen af Irland, og den irske ø er nu opdelt i det selvstændige land Irland (the Republic of Ireland) og Nordirland, som er en del af United Kingdom.

  2. Mikael said,

    27 September 2005 at 23.00.34

    Jeg takker for info.. endnu mere viden til næste Trivial Pursuit spil! :)

  3. Henrik Stidsen said,

    28 September 2005 at 12.36.48

    Det store spørgsmål er jo så om TP vil være enige med dig eller om de har en anden forklaring ;)

  4. Nikolaj Kjærby Johansen said,

    28 September 2005 at 19.50.53

    Jeg kan tilføje, at det var i 1920 eller 1921, at Republic of Ireland meldte sig ud af unionen.
    Jo, det er noget farligt rod med anvendelsen af de forskellige termer og den manglende konsekvens, når man anvender dem på dansk. Bedre bliver det ikke af, at “England” undertiden også på dansk bliver brugt i betydningen United Kingdom. Derfor må jeg også bære over med den tv-producer, som engang lod Englands foldboldlandshold repræsentere på skærmen ved Union Jack (United Kingdom’s flag) i stedet for Albion (Englands flag).
    Mikael, når du skriver, at du har “fundet ud af”, at det forholder sig, som du skriver, så bliver jeg nysgerrig: Hvordan har du fundet ud af det? Har du spurgt Det Danske Sprognævn, eller var det bare en erkendelse, der kom til dig i en sen nattetime? :D
    Endelig, Mikael, så må jeg vist konstatere, at dit indlæg om “Storbritannien” rummer flere stavefejl end adskillige hyldemeter bibler, men du skrev jo også selv, at det ikke gør så meget på nettet! ;)

  5. Mikael said,

    29 September 2005 at 00.42.47

    Henrik: Hmm, ja.. det må tiden vise! :)

    Nikolaj: Hmm, sikke noget rod der hersker omkring de Britiske øer… :)
    Jeg kom til at spekulere over hvad forskellen var på UK og GB, da jeg diskuterede noget med Henrik. Jeg slog det op på Wikipedia.org og fandt ud af forskellen og fandt så ud af via min politikens nudansk ordbog, min engelsk-dansk ordbog og mit lademanns leksikon, at der er lidt rod i den danske betegnelse Storbritannien, som altså kan bruges på begge måder.
    Hmm, er der andre stavefejl end at jeg konsekvent mangler et “n” i Storbritannien? :)

  6. Eva L said,

    29 September 2005 at 17.00.17

    Nogle gange er du nu lidt nørdet, Mikael;-)

  7. Mikael said,

    29 September 2005 at 20.04.02

    Jeps, og jeg kan li det! :D

  8. Nikolaj Kjærby Johansen said,

    30 September 2005 at 11.25.56

    Indrømmet, Mikael, jeg overdrev lidt (meget?) i min karakteristik af dine stavefejl. Foruden din konsekvente udeladelse af et af n’erne i “Storbritannien” er der ikke andre end “Great Britatin” :). Jeg syntes bare, at det var sjovt at mobbe dig lidt, når du nu lige havde beklaget dig over en enkelt slåfejl i Bibelen! :) (Vel vidende at jeg dermed gør mig selv til et oplagt mobbeoffer, hvis der skulle indsnige sig en fejl i et af mine indlæg her på siden eller andetsteds!)
    Ja, det er sjovt at være lidt nørdet ind imellem, og det er dejligt at have nogen at være det sammen med. Det er en af grundene til, at jeg er så glad for at læse med på denne blog!

  9. Mikael said,

    30 September 2005 at 11.28.56

    Ahh, den med Great Britain havde jeg slet ikke set! :)
    Jeps, det er helt i orden.. modsat den originale version af Bibelen, så er jeg ikke uden fejl og selvmodsigelser! ;)
    Og ja, jeg holder selvfølgelig allerede udkig efter stavefejl i dine indlæg, så bare vent! ;)

    Ja, det er jo sjovere at være nørdet, når man har nogle at være det sammen med! :)