Mine 5 aversioner
Mojo har i et stykke tid haft hans ugentlige aversion og jeg tænkte for noget tid siden at det kunne være fedt at lave en top 5 over mine aversioner, så jeg gik i gang med at finde ud af hvad mine aversioner er. Det tog mig længere tid end beregnet, men jeg har endelig fundet 5 aversioner.
Først lige en definition af ordet aversion: Uvilje, modvilje, altså ting som irriterer eller som man ikke bryder sig om.
Tøsefjant: Jeg har altid synes at tøsefjant var noget mærkeligt noget. Hvordan piger lige pludselig bare kan gå i selvsving og blive meget mærkelige og grine af sig selv og hinanden uden at der tilsyneladende er nogen grund til det. Nogle gange lister jeg ubemærket bort når piger begynder at blive for fjantede, andre gange bliver jeg og prøver på at gøre nar af deres fjantethed.
Firkantethed: Med firkantethed mener jeg at man er mere principfast end man behøver at være, eller at man totalt mangler en evne til at se nuanceret på ting. Det er helt i orden at have principper, dem har jeg også masser af selv, men der er ingen grund til at have principper bare for princippernes skyld. Nogle gange er det sikkert nemmest bare at se sort/hvidt på tingene, for så bliver verden måske lidt nemmere at overskue, men det kan nemt komme til at virke fordømmende og det skader aldrig at prøve at se tingene fra modpartens side.. måske vedkommende nogle gange har ret.. den slags sker jo..
Z i stedet for s: Det siger vel næsten sig selv at det er grimt at skrive knuzz i stedet for knus eller zez i stedet for ses. Hvor de z’er kommer fra er lidt af et mysterium, men grimme er de i hvert fald. Jeg må dog indrømme at jeg selv en gang i mellem bruger et z hvor der er ikke er umiddelbart brug for det, og det er når jeg i sms’er skriver oz i stedet for også. Måske lidt dobbelmoralsk, men det er lidt noget andet.. synes jeg! ![]()
Gospelmusik: Jeg har en del gange sagt til mig selv at jeg skal huske ikke at gå til gospelkoncert, lige meget hvor søde de piger er som spørger om jeg skal med…. Gospel er bare ikke min genre. Det er ikke fordi jeg synes det lyder kedeligt, der er da sikker ok gang i det, men af en eller anden grund kan jeg slet ikke holde ud at høre på det. At sidde til en gospelkoncert blandt en masse andre totalt højstemte gospelfans, det hører til en af de værste ting jeg kan tænke mig. Som jeg tidligere har skrevet, så lider gospel af en fundamental mangel på hård guitar!
Selvhøjtidelighed: Jeg bruger rigtig meget humor, deriblandt både den humor hvor det går ud over andre og hvor det går ud over mig selv. Nogle mangler tilsyneladende evnen til at lave sjov med sig selv og tager sig selv alt for højtideligt. Hvis de så samtidig har en ret stor selvtillid, så virker de nemt på mig som arrogante, og det synes jeg ikke er så charmerende.
Jeg overvejede om jeg helt skulle lade være med at skrive dette indlæg, da det måske kan lyde ret fordømmende.. og det er faktisk ikke meningen. Meningen er bare at nævne med de ting og egenskaber hos andre mennesker, som irriterer mig.
Thomas O said,
25 July 2004 at 20.28.05
Midt i at læse dette, blev jeg angrebet af tøsefjant fra alle sider. Jeg tror, at det er et livsvilkår?
vh Thomas O
Annette KL said,
26 July 2004 at 00.00.59
Hey Mikael… Nu har jeg de sidste par dage ’surfet’ lidt omkring herinde og andre steder i kedelig ‘hjælp mig fri af dette heb-halløj’-humør. Må jeg bare ha’ lov at sige, at din side/blog er god og herlig underholdning. Gir mig smil på læben og blink i øjet (det forstås ikke flirtende, vel??). Godt gået mand!!!!
Keep it up:-)
Henrik Stidsen said,
26 July 2004 at 01.48.18
Jeg må erklære mig enig i dine aversioner - jeg tror jeg i større eller mindre grad irriteres over de samme ting.
Mikael Kongensholm said,
26 July 2004 at 11.04.51
Thomas O: Jeg føler med dig Thomas… måske har du ret, kan være jeg lige så godt kan vænne mig til det, hvilket jeg da også har gjort i nogen grad.
Annette: Tak for rosen, Annette, altid godt med noget godt feedback!
Jeg må da i al beskedenhed indrømme at jeg godt forstår at det er mere spændende at læse min og andre blogs end at læse heb….
Og nej, jeg betragter ikke dine blink i øjet som flirtende, men snarere som tegn på at du har fået et dyr i øjet?!
Henrik: Hmm.. du siger at vi dermed er enige om hele 5 ting? Vildt!
Annette KL said,
26 July 2004 at 11.09.02
Det er jeg glad for at høre Mikael… mindes bare en samtale vi en gang havde. Tror nok du sagde at det lige netop var øjnene man flirtede med, hvilket ikke er rigtigt i mit tilfælde.
Keep up the good underholdning. Hvis jeg dumper ved jeg hvem skylden skal rettes mod:-)
Mikael Kongensholm said,
26 July 2004 at 11.19.08
Hmm.. ja, det kan jeg godt huske.. ved dog ikke helt om en
betyder flirt på nettet.. tror det ikke.. det ligger jeg i hvert fald ikke i den.
Ja ja.. undskyldninger er der nok af!
Henrik Stidsen said,
30 July 2004 at 04.02.16
Rolig nu, ikke enig - jeg skrev “i større eller mindre grad”

Vi kan ikke have al den enighed
Mikael Kongensholm said,
30 July 2004 at 17.09.24
Nej, føj da, hvad tror folk ikke om os?
Henrik Stidsen said,
1 August 2004 at 22.05.50
Det vil du slet ikke vide.
Mikael Kongensholm said,
2 August 2004 at 11.37.29
Nej, slet ikke!
Henrik Stidsen said,
5 August 2004 at 15.08.20
hvorfor spørger du så ?
Mikael Kongensholm said,
5 August 2004 at 16.19.52
Fordi jeg ikke vil vide det.. vil være sikker på du ikke fortæller det til mig!