Tilgivelse

I dag og i morgen har vi nogle temadage om tilgivelse på mit studiested. Dagen i dag var rigtig spændende. Først hørte vi et foredrag om tilgivelse, og dernæst fik den gruppe jeg var i, besøg af to personer, som havde siddet i fængsel, for bl.a. at snakke med dem om hvordan de forholder sig til begrebet tilgivelse og om det er noget som de synes de har brug for. Og overraskende, for mig i hvert fald, så var det ikke noget som de syntes de havde brug for. De havde behov for forståelse, behov for at folk kunne starte på en frisk med dem, at de kunne give dem oprigtig kærlighed og ikke behandle dem anderledes end andre mennesker, bare fordi de har siddet i fængsel. Faktisk var det rigtigt interessant at snakke med de to og høre hvad de havde at sige, jeg fik i hvert fald øjnene op for at det ikke er alt i vores samfund som fungerer som det skal, heller ikke på retsområdet…. Til sidst var vi en tur i Østre Landsret og snakke med en landsretdommer, både om tilgivelse og skyld, men også om hvordan en landsretsag foregår. Det var også rigtigt spændende at høre om. I morgen er der så et par bibelteologiske foredrag om tilgivelse og derefter er der så en stor fælles diskussion om tilgivelse, hvor de forskellige grupper( udover min gruppe, jura-gruppen, var der også en psykologi- og en islam-gruppe) fremlægger hvad de har fundet ud af om tilgivelse i forskellige kontekster(sammenhænge). Jeg tror det bliver rigtig spændende, en dejlig ting med sådan nogle temadage, hvor man tager et enkelt emne op og så fokuserer på det.

9 Comments

  1. Carsten Sørensen said,

    1 March 2004 at 20.12.24

    Kunne følgende ikke være en definition på tilgivelse for et postmoderne menneske??

    “De havde behov for forståelse, behov for at folk kunne starte på en frisk med dem, at de kunne give dem oprigtig kærlighed og ikke behandle dem anderledes end andre mennesker, bare fordi de har siddet i fængsel.”

    Der er rigtig mange teologiske begreber som mennesker slet ikke har forståelsesramme for…jeg synes de beskriver det ret godt!!

  2. Mikael Kongensholm said,

    2 March 2004 at 14.13.17

    he he.. jo, det kunne det måske. Faktisk et meget spændende emne, og vi har diskuteret det en del i dag indtil videre. Faktisk har det postmoderne menneske (så vidt vi er kommet frem til) brug for tilgivelse.. bare ikke fra Gud eller fra samfundet, men fra sin familie, fra sine børn, kort sagt, i fra sine relationer. En måde at nå det postmoderne menneske på er måske også selv at være villig til at indgå i fordomsfrie relationer med dem, at bruge tid på dem og ikke bare betragte dem som missionsobjekter, men som mennesker man gerne vil lære at kende, netop fordi de er mennesker ligesom en selv!

  3. Heidi said,

    3 March 2004 at 12.45.25

    Jeg sidder til et vejledningkursus, hvor jeg skal gå på nettet og søge/finde job.. men da det jo blir lidt kedeligt i længden måtte jeg lige ta’ en pause og kigge på noget andet..og her fandt jeg så din side. Ret spændende må jeg sige..man kan jo næsten ikke slippe siden igen fordi man blir’ helt bidt af din helt egen “dagbog” Så jeg vil faktisk bare lige sige at det er en rigtig fed side du har lavet her :)
    Heidi

  4. Mikael Kongensholm said,

    3 March 2004 at 12.50.25

    Tak for de pæne ord Heidi.. dejligt at min blog kan skabe lidt fornøjelig adspredelse i din jobsøgning… :)

  5. Henrik Stidsen said,

    4 March 2004 at 00.52.20

    Carsten - det er vel egentlig en udemærket definition. Er tilgivelse ikke også, grundlæggende, at man får lov at starte på en frisk ?

  6. Carsten said,

    4 March 2004 at 11.23.30

    Jo - jeg tror det giver mere mening for mange mennesker end at Jesus ved sin død på korset soner vores synd og at Gud derfor ikke længere tilregner os skyld. Det mere teologiske indhold skal selvfølgelig følge med før eller siden. For det søgene menneske tror jeg det betyder mere, at bibelens begreber giver mening og har relevans og i den sammenhæng er det bestemt en god definition.

  7. Mikael Kongensholm said,

    5 March 2004 at 11.55.01

    Jeg tror jeg er enig. Problemet med de der fanger var netop at den definition af tilgivelse som de kendte, altså betingelsesløs tilgivelse, hvor det som er gjort bliver total glemt, den troede de ikke på at noget menneske kunne give dem. Men de ville gerne have det andet, altså forståelse, start på frisk, osv., så et eller andet sted ville de nok egentlig gerne have tilgivelse… Det er nok nyttigt at skelne mellem mellemmenneskelig tilgivelse og guddommelig tilgivelse. Definitionen er nok god til at beskrive mellemmenneskelig tilgivelse, mens i den guddommelig tilgivelse er det hele lige steget til næste level…. :)

  8. Henrik Stidsen said,

    5 March 2004 at 21.42.24

    Mikael - jeg er enig med dig, men som Carsten siger, de forstår ikke den guddommelige del af tilgivelsen og så er det måske en god ide at starte med den “billige” dimension. Så kan alt det svære teologiske komme bagefter. Nogen gange kan det godt blive så indviklet at folk ikke kan finde ud af det og derfor dropper det hele.

  9. Mikael Kongensholm said,

    6 March 2004 at 12.34.00

    Lige nøjagtig! Det gælder om at snakke om tilgivelse på områder og på en måde som de kan forholde sig til. Senere kan man så komme ind på guddommelige tilgivelse og hvad der hører sig til der.