Julekalender

I morges lå der en julekalender i min postkasse. Det undrede jeg mig lidt over. Forundringen blev større, da jeg læste et kort som sad derpå. På forsiden af kortet stod der “Til Mikael” og på bagsiden: “Til Mikael, der snød du mig”. Det fattede jeg ikke en meter af, jeg syntes det lød ret sort! Jeg kunne ikke lige mindes jeg havde snydt nogen fornylig… og hvis jeg havde, hvorfor fik jeg så en chokoladejulekalender for det?! Det gik jeg så og spekulerede over i nogle timer, mens jeg hjalp nogle med at flytte. Da jeg kom hjem og fortalte det til en kammerat over messenger, så mindede han mig om en sms, som var i omløb for nogle uger siden, og som jeg også havde sendt til en del mennesker. Den lyder sådan her: “Hvis du læser denne besked skylder du mig en chokolade julekalender!! Læste du den? Jaaa du gjorde! Jubii..! Og husk d nu..! Beskeden her må ikke sendes retur!”
Utrolig at jeg ikke selv var kommet i tanke om det. Nu vil jeg snart nyde min chokoladekalender, sådan en skal jo spises på en gang, og jeg må nok hellere få sendt en takke-sms til vedkommende som jeg formoder sendte den til mig.

Jeg har forresten lige opfundet en vintersmiley helt tilfældigt: :*)* (en smiley, som er i snestorm, det er snefnug som kommer ind fra venstre)

3 Comments

  1. Henrik Stidsen said,

    22 November 2003 at 20.43.35

    lol, den der smiley, den var da nok lige plat :)

  2. Mikael Kongensholm said,

    23 November 2003 at 06.57.59

    Jeps! Men må de ikke også gerne være det!? :)

  3. Henrik Stidsen said,

    27 November 2003 at 23.47.35

    jo tak, gerne