Bøger 2009
Bøger læst i 2009. 51 blev det til. 2 færre end året før.
Melvin Tinker: Råbet fra askedyngen 3/6
- Okay lille bog om hvor Gud er i lidelsen, dog uden at gå i dybden med emnet.
Peter Thielst: Nietzsches filosofi - en indføring 5/6
- Spændende og velskrevet indføring til Nietzsches filosofi.
Lars Fr. H. Svendsen & Simo Säätelä: Indføring i filosofi 6/6
- Velskrevet og meget lærerig tematisk indføring til filosofien og de store spørgsmål her i livet.
Irvin Yalom: Eksistentiel psykoterapi 4/6
- Grundig faglig introduktion til eksistentiel psykoterapi. Også en udmærket introduktion til de eksistentielle grundvilkår i livet for os, som ikke er psykoterapeuter.
Tony Jones: The new christians 5/6
- Et vellykket forsøg på at beskriver hvad emergent christians tror på og hvordan de praktiserer den tro. Derudover fortæller den forfatterens version af opstarten på netværket Emergent Village.
Eleonora Andersen: Ruiner kan genopbygges 4/6
- Fin lille ærlig bog om lidelsens praksis.
Jarrett Stevens: The deity formerly known as God 5/6
- Interessant, dyb og lærerig bog om destruktive og konstruktive gudsbilleder.
Doug Pagitt: A christianity worth believing 4/6
- Forsøg på at reformulere kristendommen på en “ikke-græsk” måde i en postmoderne tid. Nogle bud er interessante og tankevækkende, andre for tynde.
Stanley J. Grenz & John R. Franke: Beyond foundationalism 6/6
- Den mest konstruktive teologiske bog jeg har læst i lang tid. Forsøger på grundig og fremragende vis at vise en vej frem efter fundamentismens fald. Fundamentismens fald tog både den liberale og konservative teologi med sig i faldet og bogen kommer med input til hvordan man så kan drive teologi.
Thomas Teglgaard: En anden mands hævn 4/6
- Hyggelig, velskrevet og okay spændende dansk socialrealtisk thriller.
Donald Miller & John MacMurray: To own a dragon 6/6
- Donald Miller i fantastisk form. Sprudlende, morsomt, virkelig velskrevet og med et rigtig godt og relevant budskab. Målrettet dem der er vokset op uden en far, men vi andre kan lære en masse alligevel, især om Gud som far.
Desmond Tutu: Gud har en drøm 4/6
- Et kristen-humanistisk kald til medmenneskelighed og aktiv indsats for social retfærdighed. Fra en mand der ved hvad han taler om.
Heine Holmgaard: At give det videre 4/6
- Giver kort det teologiske grundlag for diakoni og introducerer derefter en firfoldig praktisk måde at drive diakoni på.
Torgny Lindgren: Pölsa 5/6
- Spøjs og underfundig beretning om jagten efter pölsa. Torgny Lindgren når han er bedst.
Timothy Keller: The reason for God 6/6
- Velskrevet, intelligent og dyb apologetik. Giver gode svar på kritiske spørgsmål til kristendommen og kommer med gode grunde for kristendommens sandhed.
Paul Otto Brunstad: Seierens melankoli 5/6
- Glimrende tidsbeskrivelse. Kommer med interessante beskrivelser at et par af tidens dominerende temaer og kommer med gode svar på hvordan man kan “bekæmpe” dem.
Niels Christian Geelmuyden: En præst og en plage 4/6
- Velskrevet, underholdende og tankevækkende portræt af den norske abortmodstander og præst, Børre Knudsen.
Orhan Pamuk: Den sorte bog 5/6
- Kærlighedshistorie, detektivroman, kærlighedserklæring til Istanbul og lærebog i sufisme i en skøn blanding.
Timothy Keller: The prodigal God 4/6
- Udmærket og original udlægning af lignelsen om den fortabte søn, eller rettere, de to fortabte sønner.
Frank Jæger: Den unge Jægers lidelser 3/6
- Til tider sjov og sprudlende ungdomsberetninger fra gamle dage. Andre tider lidt kedelig.
Barry Schwartz: Valgfrihedens tyranni 4/6
- Tankevækkende bog om hvad det gør ved os mennesker i dag at vi har så stor valgfrihed på så mange områder i vores liv.
Maurice Merleau-Ponty: Kroppens fænomenologi 3/6
- Interessant bog om en mulig løsning for at løse den kartensiske dualisme mellem bevidsthed og krop. Desværre forstod jeg ikke over halvdelen af bogen.
Magnus Malm: Bag billedet 6/6
- Spændende bog, som giver grund til megen eftertanke, selvransagelse og fornyelse i selvbilleder og Gudsbilleder. Must read, for alle som vil gå i dybden med hvordan vi ser på os selv og på Gud.
Albert Camus: Den fremmede 3/6
- Eksistentialistisk klassiker, som dog ikke rigtigt gjorde indtryk på mig, men bogens tema taget i betragtning var det måske netop meningen?!
Mogens Müller: Det Gamle Testamente som kristen bog 3/6
- Udmærket lille bog bygget over 5 foredrag over hvordan Det Gamle Testamente gik fra at være jødernes helligskrift til at blive de kristne bibel.
Pär Lagerkvist: Aftenland 5/6
- Stemningsfuld, smuk og vemodig digtsamling, som kæmper og slås med spørgsmålet om, hvordan det kan være at Gud føles så langt væk og måske slet ikke særlig eksisterende, når skaberværket nu tyder så meget på at han er der. Et eller andet sted. Derude. Måske.
Carl Raschke: The next reformation 4/6
- Kommer med uhyre interessante filosofiske tanker om kristendom, modernitet og postmodernitet. Desværre er nogle af tankerækkerne lidt for langt ude og bogen som sådan er en lidt spøjst sammensat størrelse. Men alt i alt en næsten must-read.
Orhan Pamuk: Istanbul 5/6
- Lige del barne- og ungdomserindringer og beskrivelse af Istanbul. Tit begge dele på en gang. Originalt, nyttigt og interessant.
Robert C. Greer: Mapping postmodernism 5/6
- Fremragende introduktion til de forskellige standpunkter man kan tage til postmodernismen, især på det epistemologiske område. En bog der skaber overblik og viser veje fremad.
Mel Thompson: Me 4/6
- Findes der et selv og hvad er det i så fald? Eller er det bare en illusion? God introduktion til emnet, selvom jeg ikke er enig i hans konklusion.
Stanley Grenz: The social God and the relational self 5/6
- Om trinitarisk teologi, psykologi, menneskesyn, Gudsskabthed, eskatologi og andre spændende ting.
John Steinbeck: Til en ukendt Gud 4/6
- Roman om menneskets forbundethed med naturen. Og hvordan det kan påvirke de mennesker, der er afhængige af naturen.
Tomas Sjödin: Et brudt halleluja 3/6
- Kirkeklokker, tomhed, sorg og åndelighed går op i en højere enhed.
Marilynne Robinson: Home 5/6
- Værdig efterfølger(eller nærmere, parallelbog) til Gilead, dog med modsat fortegn. Hvor Gilead var præget af håb, er Home præget af brudte drømme og en fortid, det er svær at slippe fra. Dejlig ærlig bog om hvordan livet også er nogle gange.
Albert Camus: Faldet 3/6
- En art bekendelsesroman, samtaleroman (med læseren), eksistentialistisk roman!?
Magnus Malm: Fodspor i glastrappen 5/6
- Opstigningen i Babelstårnet fortsætter den dag i dag. Uden grænser, uden krop, uden samvittighed. Malm skriver tankevækkende og skarpt som altid.
Søren Kierkegaard: Frygt og bæven 3/6
- Delvis uforståeligt, delvis interessant, delvis ligegyldigt plaprende. Dejlig ærlig, polemisk og eget-livs-indragende.
Lars Christiansen & Lars Sandbeck: Gudløse hjerner 4/6
- Udmærket kritik af nyateismen førende talsmænd herhjemme i Danmark og i USA. Bogens polemiske tone til trods, indeholder den mange skarpe pointer.
Paul Auster: Leviathan 5/6
- Paul Auster viser igen at han mestrer at skrive dybt interessante anderledes romaner med stor psykologisk indsigt.
Henry Cloud & John Townsend: Hvor går grænsen 4/6
- En mængde gode psykologiske råd om hvordan man sætter grænser på en hel række områder i livet.
Christel Winther-Nielsen: Ovenlys på ensomme dage 4/6
- Mange sande og gode gudelige ord om ensomhedens mange facetter.
M. I. McAllister: Urchin og ravnekrigen 4/6
- Til tider ganske hæsblæsende og fornøjeligt eventyr på den hyggelige ø Mistelten.
Bo Jacobsen: Livets dilemmaer 5/6
- Med udspring i Yaloms 4 grundvilkår og en udvidelse af dem, kommer Bo Jacobsen ind på en masse virkeligt relevante og interessante emner inden for den eksistentielle psykologi.
Torgny Lindgren: Slangens vej 3/6
- En dybest set tragisk historie, men fortalt med en lethed og spøjshed, som gør at man bliver lidt forvirret, men samtidig svagt underholdt.
Erlend Loe: Fakta om Finland 5/6
- Erlend Loe når han er allerbedst. Fantastisk sprog, spøjs historie, eksistentiel indsigt. Kort sagt, rigtig god dyb underholdning.
Brennan Manning: The ragamuffin gospel 3/6
- Udmærket lille bog, om hvordan Guds nåde er for de udstødte og for de udbrændte, som ikke kan klare sig selv.
Magnus Malm: Vejviser 4/6
- Oplagt læsestof for enhver kristen leder. Meget vigtig pointe om at en kristens primære kald er at elske Gud.
Mogens Müller: Kirkens første bibel 3/6
- Spændenden lille bog om Septuagintas plads i kristendommen og dens forhold til Biblia Hebraica.
John R. Franke: Manifold of witness 4/6
- Forsøg på at formulere en pluralistisk sandhedforståelse. Tankevækkende og interessant.
Torgny Lindgren: Humlehonning 3/6
- Spøjs historie, nærmest eventyr, fra Nordsverige, hvor næsten alt kan ske, hvis man sner inde nogle vintermåneder.
Pablo Martinez: En torn i kødet 5/6
- Glimrende tanker om lidelse, magtesløshed, svaghed og hvordan Gud virker i perioder fyldt med disse.
frovin said,
31 December 2009 at 13.23.49
Go Malm og Pølsa! Sverige styrer max!
Mikael said,
31 December 2009 at 13.25.30
Nemlig. Bliver mere og mere glad for Malm. Og Torgny er fantastisk meget sin egen, hvilende i sin spøjshed.
Jeg må snart en rigtig tur til Sverige.
frovin said,
31 December 2009 at 14.46.15
Har du læst Dorés Bibel? Det er nok min yndlings-Torgny… men det skifter fra dag til dag.
Mikael said,
31 December 2009 at 14.51.54
ja, har læst den. synes egentlig at Pölsa var bedre. Men Dorés bibel har også sin helt egen charme.
har læst 5 nu, og har til sandhedens pris og i brogede blades land til at stå på ventehylden. det er med at holde fast, når man har fundet en god forfatter.