Bevidsthedstilblivelse
Man taler tit om at det er et stort vidunder at et menneske bliver til, ved at en sædcelle og et æg forenes i kvindens livmoder og liv udvikler sig derfra. Og det er det. Men på en måde er det til at forstå. Celler der forenes og udvikler sig til mange flere celler. Det har en vis logik. Hvad der derimod er pænt ufatteligt, er hvordan et menneskes bevidsthed opstår. Hvordan foregår springet lige fra celler som bare er celler, og så til en sammenslutning af celler (et menneske), som ovenikøbet har en bevidsthed, har evnen til at tænke, til at føle? Det fatter jeg slet ikke. En ting er at min fysiske krop har en begyndelse, en gang for godt 30½ år siden. Men min bevidsthed er jo nok lige så gammel. Så længe min krop har været der, har jeg haft en bevidsthed og har kunnet tænke, føle, registrere sanseindtryk og reagere på dem.
Efter min mening er det her et af de bedste argumenter mod darwinismen. For hvordan i alverden kan en bevidsthed opstå tilfældigt? En ting er at celler, gener osv, måske kan udvikle sig, mutere, og blive til noget andet og bedre tilfældigvis. Det har jeg ikke forstand på. Men hvordan forklarer man tilblivelsen af en bevidsthed?
NikolajKJ said,
30 January 2009 at 15.51.32
Interessant betragtning.
Forleden kom jeg til at tale med en om hvor mærkeligt det er at vi ikke kan huske noget som helst fra vores allerførste leveår. Hvis jeg ser en smalfilm fra dengang jeg var 2 år, har jeg svært ved at forholde mig til at den lille lyshårede purk der løber rundt og leger, er mig! Tilsvarende når min mor eller andre fortæller om sjove ting jeg sagde og gjorde dengang. Jeg kan jo ikke huske noget som helst af det - det er som om der ikke er nogen kontinuitet imellem den bevidsthed der frembragte de ord og handlinger hos den toårige Nikolaj, og så den bevidsthed jeg sidder med i dag. I hvilken udstrækning kan man overhovedet tale om at den toårige dreng var mig?
Mikael said,
30 January 2009 at 16.21.55
Interessant. Hvilket jo leder hen til det andet blogindlæg. Hvad er et jeg? Hvad er en person? Rigtig mange af vores celler, hvis ikke alle, er jo blevet udskiftet og hvis man ikke engang kan huske noget (i hvert fald bevidst, måske man ubevidst kan?), så er det nemlig svært at tale om en kontinuitet.
NikolajKJ said,
2 February 2009 at 01.07.26
Man kan nok godt ubevidst huske noget. Dybdepsykologerne taler svjv om “det primal-ubevidste” som det dybeste lag i psyken.