Livsmening
Jeg vil ikke påstå at jeg har styr på særlig meget, synes jeg har mange flere spørgsmål end svar. Måske skyldes det at jeg tænker for meget. Jeg ved det ikke. For tiden tænker jeg meget over de store spørgsmål i livet. Prøver halvdesperat at få en smule fast grund under fødderne, så jeg ikke drukner i tvivl, rastløshed, forvirrethed og alle mulige andre populære postmoderne plusord.
Hvad er meningen med livet? Jeg møder mange svar, givet af andre mennesker og mig selv.
- At få en fed karriere og tjene mange penge.
- At blive gift og få børn.
- At læse mange bøger og blive total klog.
- At blive frelst og få et evigt liv og hurtigst muligt komme væk fra denne jord.
- At være smart og hænge ud med de smarte.
Jeg vil dog ikke formulere mig på nogen af de måder. De giver ikke mening for mig. På vej hjem fra bussen her til aften, stod det pludselig sådan halvklart for mig. Meningen med livet er at elske andre mennesker. Både i ord og i handling. Det må være det største og bedste, og samtidig det mest givende for mig selv. At gøre en positiv forskel i andres liv og selv blive forandret derved. Det er bare at gå i gang. Der er nok af mennesker, der trænger til kærlighed.
Søren Dalsgaard said,
29 October 2008 at 23.32.22
Jeg kom til at tænke på den måde Leif Andersen beskriver den postmoderne erfaring: nihilisme med et smil!
Det her lyder ikke som om du smiler særlig meget af nihilismen - og med god grund. Mon ikke vi får lov at opleve lidt mere fast grund under fødderne på et eller andet tidspunkt senere i vores liv?
Kirsten said,
30 October 2008 at 08.16.44
Lige en kommentar - nu handler frelse vel ikke kun om et evigt liv …
schjelde said,
30 October 2008 at 09.22.14
Jeg tror du har fat i noget, Mikael. For pudsigt nok er det at elske andre mennesker - i nuet - vist også den eneste af dem du har skrevet, som ikke er sådan noget man skal stræbe frem efter. Det er lige nu og her, ingen indledende øvelser.
Så at elske andre, og lade os elske tilbage af både dem og Gud - var det noget?
Mikael said,
30 October 2008 at 11.32.36
Søren: Ku vi kalde det nihilisme med en tåre i øjet?
Kirsten: Bestemt ikke. Det er mange andre ting. Vores tradition har desværre bare tit forstået det meget snævert.
Ku være interessant med nogle bud på en definition af frelse, som tager alle aspekterne af ordet med.
schjelde: Du har ret. Mange af de andre er eskapisme ind i fremtiden eller andre ukonstruktive steder hen. Og desuden er de vel også selviske.
Lyder som en go definition, jeg er med på den.
Grammarqueen said,
30 October 2008 at 21.42.19
Jeg synes, det er en god mening med livet, du har formuleret, Mikael! Og den stemmer jo også ret godt overens med Bibelen
Måske kunne man tilføje - at elske og blive elsket?
Mikael said,
31 October 2008 at 09.36.01
Jeps. Det er vigtigt også at ku modtage andres kærlighed!
Søren Dalsgaard said,
31 October 2008 at 13.37.56
@ Mik: Lyder poetisk og præcist at kalde det “nihilisme med en tåre i øjet”. Den er købt.
Du siger: “Ku være interessant med nogle bud på en definition af frelse, som tager alle aspekterne af ordet med”. Jeg er ikke sikker på, at det er hverken muligt eller ønskeligt med sådan et projekt. Frelse opleves vidt forskelligt i forskellige kulturer fordi evangeliet er et kristent svar på spørgsmål stillet af kulturen/individet. Det betyder at kulturens grænser definerer grænsen for formuleringen af frelse. I og med at kulturer udvikler sig og helt nye teologiske spørgsmål opstår, da vil også frelsens mening blive ny. Deri består balancen mellem det “ældgamle evangelium” og evangeliet “her og nu”.
Fx er frelse forstået som genvundet selvværd, selvudvikling, business success, frihed fra onde magter, tilgivelse, forsoning, frihed, osv alle kristne svar på kontekstuelle spørgsmål. Derfor: hvis man vil nå til større forståelse af frelsens evanglium, så tror jeg man skal snakke med så mange forskellige mennesker som muligt og lytte til deres historier om hvordan Gud har grebet frelsende ind i deres liv. Resultatet er en mosaik af Guds erfarede frelse, ikke en tankemæssig konstruktion.
Giver det mening?
Mikael said,
31 October 2008 at 14.14.59
hey, tag lige og kom hjem og snak med mig om sådanne ting. jeg savner det.
Du har ret. Kan godt lide det med at det bliver Guds erfarede frelse, dejligt empirisk, praktisk, relativt og sandt på en skøn gang.
Søren Dalsgaard said,
31 October 2008 at 14.48.57
Ok, så kommer jeg hjem … når nu du siger det
Skal vi sige d. 29 november?
Hehe, det var mange adjektiver at bruge i én sætning!
Mikael said,
31 October 2008 at 14.56.52
Deal.
Ja, det er med at bruge løs, de er jo gratis!
Jens Haarup Mortensen said,
2 November 2008 at 21.35.40
Hørt. Dejligt at høre, at ejheller du har styr på særlig meget, men dog lader være hørt.
Måske kan også du høre eller se sigtet i følgende: http://foreningenblogger.blogspot.com/
Nkh. Jens.
NikolajKJ said,
7 November 2008 at 19.12.10
@Søren: Jeg tror vi skal være forsigtige med at bruge vores egne oplevede behov til at definere frelsen. Det er sandt nok at vi vil lægge vægt på forskellige aspekter af frelsen alt efter hvilke problemer vi ser som de største, men jeg vil vove den påstand at alt det kun er konsekvenser af frelsen (eller måske måder frelsen kommer til udtryk på). Jeg vil foreslå den enkle definition at frelse for en person er at blive en del af Guds rige, og at Guds rige er udvirkelsen af Guds vilje og formål: liv, kærlighed, retfærdighed, fællesskab, fred, glæde, … I sidste ende en nyskabt jord med en nyskabt menneskehed. Mere præcist: En menneskehed nyskabt gennem Jesu herredømme.