Forvirrende cirkler
Jeg har fået det lidt sådan at jeg bliver nødt til at stille kritiske spørgsmål ved stort set alt. Det jeg er opvokset med, de værdier jeg har fået, den teologiske tradition jeg er opvokset i. Jeg er åbenbart bare nødt til at evaluere det og se om det holder. Det er der jo sådan set ikke noget skidt i. Det er sundt at stille spørgsmål til ting. Nogle gange kommer der klarhed ud af det, selvom det egentlig oftest bare leder til endnu flere spørgsmål.
En anden ting er hvordan det lige er jeg finder ud af, om de ting jeg tager op til kritisk evaluering, også holder for mig, om det er ting jeg vil holde fast i. Den fornuft/følelse/erfaring, kort sagt, den person jeg er, som prøver at bedømme de ting, det er jo en person som netop er påvirket af de ting jeg bedømmer. Jeg prøver fx at bedømme den teologiske tradition jeg er opvokset i, men samtidig er jeg jo påvirket af den pga min opvækst. Kan jeg egentlig bedømme den? Og hvordan finder jeg egentlig som menneske ud af hvad jeg synes er rigtig for mig? Jeg bruger jo min fornuft/følelser/erfaring, men det er ikke rene erkendelseskilder, de er jo i den grad påvirket af mig selv. Synes det hele ender i cirkelslutninger. Et eller andet sted tror jeg ikke der er så meget andet at gøre end at fortsætte med at finde en vej frem og værdsætte de ting jeg finder ud af.
Og så ik mer sort filosofisk snak herfra i dag.
Anne K said,
7 July 2008 at 14.40.14
Ja, det er jo den der med, at jeg ikke kan vurdere mig selv helt objektivt.. Jeg tror, jeg lever meget efter det der, at jeg gør det, som jeg føler/mener/vurderer er bedst eller nødvendigt lige nu. Så kan det godt være, at jeg senere finder ud af, det ikke var så smart.. Men jeg gjorde det, jeg fandt rigtigt i situationen.
Og som du siger, så tror jeg også, det er rigtig sundt at stille spørgsmål til ting! det vi er vokset op med - og ikke bare ta’ alt for gode varer. Men det kører nogengange i cirkler..:) “Spinning round in circles, in circles, in circles….”
Mikael said,
7 July 2008 at 15.45.05
Anne: Ja, andet kan man snart ikke gøre. Vi må bruge den fornuft, de fornemmelser og følelser vi nu engang har til rådighed.
Ja, der er egentlig cirkler mange steder.