Tænder

Tænder er noget mærkeligt noget. Som min lillebror klogt bemærker, så er det den eneste del af vores krop som ik kan vedligeholde sig selv. Der skal børstes tænder og en tandlæge skal helst besøges engang i mellem. Min lillebror spurgte sin tandlæge hvorfor det var sådan, og hun sagde at det var fordi at man i dag spiser meget mere raffineret (tror jeg det hed) sukker, som åbenbart er hårdere for tænderne, end man gjorde før i tiden. Derfor skal tænderne i dag have lidt opmærksomhed indimellem. Tænderne er åbenbart ikke stærke nok til at ku holde et helt liv uden opmærksomhed. Dengang mennesket levede kortere tid, passede tændernes holdbarhed bedre. Er menneskelivets udvikling løbet fra tænderne? Er vi skabt(/har vi udviklet os) med for dårlige tænder? Er det bare sukkers skyld?

En anden spøjs ting er det med gebis. I min fars generation og ældre end det, har/havde rigtig mange gebis. Når man hører dem fortælle, får man det indtryk at det bare galdt om hurtigst muligt at få de rigtige tænder ud, så man ku få det gebis. Det har unægtelig ændret sig meget i dag, hvor man helt fra man er lille får lært at passe godt på sine tænder.

I dag var desuden dagen for mit årlige tandlægebesøg hos min tandlæge i Skjern. Og desværre røg min pæne statistik med kun 1 hul i mit liv. Jeg er nu oppe på 2. Et lille hul fandt hun og fyldte ud med en plastikplump. Det første hul i 15-20 år. En historisk begivenhed.

Nåh, men jeg vil fortsætte med at passe på mine tænder. De er fantastisk rare at ha.

11 Comments »

  1. Rebekka said,

    17 April 2008 at 20.42.29

    Ja, de kære tænder. Ella har 4 og nr 5 er på vej. I dag slog hun den ene fortand, så det blødte fordi hun væltede da hun var midt i at bruge vasketøjskurven som gåvogn. Det er jo hvad der sker.
    Vidste du i øvrigt, at en elefant dør når den har slidt sine tænder op? :mrgreen:

  2. Mikael said,

    17 April 2008 at 21.15.55

    Hvor er det vildt at de der tænder bare lige pludselig gror ud. syret. :)

    Hmm, næh. Dør den lige efter?

  3. NikolajKJ said,

    18 April 2008 at 10.08.53

    Den dør vel af sult?

  4. Henrik Stidsen said,

    18 April 2008 at 15.39.27

    Jeg tror ikke helt jeg er enig i tandlægens forklaring. Jeg tror det har ligeså meget at gøre med at mineraler osv i vores kost måske ikke er optimale for tænderne. Men der er jo også stor forskel på hvor godt folks tænder holder. Jeg har f.eks. aldrig været specielt god til at passe mine tænder men har i en alder af 25 stadig ingen huller i tænderne. Andre har derimod passet tænderne perfekt men har masser af huller.

  5. Mikael said,

    18 April 2008 at 17.51.47

    NikolajKJ: Den kan ik spise græs?

    Henrik: hmm, måske ja? Der er i hvert fald stor forskel på den enkeltes tænder. Kan man så ik tage nogle mineraler som sku hjælpe på det?

  6. Henrik Stidsen said,

    18 April 2008 at 17.57.17

    Mikael - det tror jeg godt man kan, er ik så klog på den slags. Tror der er mange faktorer der spiller ind.

  7. Mikael said,

    18 April 2008 at 18.05.50

    Det er der helt sikkert. :)

  8. NikolajKJ said,

    19 April 2008 at 10.01.30

    Skal græs ikke tygges?

  9. Mikael said,

    20 April 2008 at 12.48.10

    hmm, jo, det ska det da. :)

  10. Rebekka said,

    21 April 2008 at 08.49.37

    Mikael og NikolajKJ: Jo, den dør af sult. Men heldigvis har en elefant flere tyggetandsæt fra fødslen, som den slider op undervejs. Man kan se det ret tydeligt i det elefantkranie de har i Zoo i København :mrgreen:

  11. Mikael said,

    21 April 2008 at 12.25.45

    Cool. Jeg må i zoo en dag. :)

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Leave a Comment