Form og indhold
Form og indhold er et begrebspar som er relevant at bruge i mange sammenhænge. Det være sig filosofi, teologi og meget meget andet.
Det viser sig at det er lidt forskelligt om jeg går mest op i form eller indhold. Jeg har lagt mærke til at når jeg læser bog- eller filmanmeldelser på blogs eller i aviser, så bliver jeg altid helt forbavset over hvor meget man egentlig kan sige om en bog eller en film. Mest mht formen. Hvor meget der egentlig kan siges om måden bogen er skrevet på, sproget, det litterære(hvad end det så betyder), stilen. Hvor meget der egentlig kan siges om den måde filmen er lavet på, klipningen, filmingen, kamerabrugen. Alle de der ting går stort set hen over hovedet på mig. Jeg lægger næsten ikke mærke til dem. Jo, jeg bemærker da hvis en bog er fuld af stavefejl eller mindre heldige grammatiske ting, eller jeg kan da også godt se om en film er flot eller ej.
Men både med film og bøger, så er det først og fremmest historien, plottet, indholdet, jeg går efter. Det er det som jeg lægger mærke til, det er det som fanger mig, det som betyder noget og det jeg husker bagefter.
Men med musik har jeg det lige omvendt. Her er det først og fremmest formen, selve musikken, jeg går op i. Teksterne og budskabet betyder ikke så meget. Hvis ikke musikken er fed, så er jeg bedøvende ligeglad med budskabet. Jeg hører meget gerne musik bare for musikkens musikalske skyld. Selv hvis bands har de mest skønne tekster om Jesus, så er jeg ligeglad med det hvis musikken er dårlig. Selv når Neil Young bliver total politisk og kræver Bush afsat på “Living with war”-albummet, så hører jeg det gerne, bare musikken er fed. Det skal så siges, at det heldigvis(?) hænder at jeg støder på noget musik, hvor tekst og musik går op i en højere enhed og begge dele berører mig dybt. Fx kære Tina D.
Umiddelbart har jeg ikke nogen forklaring på, hvorfor jeg har det forskelligt med bøger & film og med musik. Ingen anelse, faktisk. Jeg ved heller ikke om det giver mening at skelne mellem form og indhold i musik på den måde, som jeg gør. Er det okay at kalde budskabet for indholdet og selve det musikalske for formen? Et eller andet siger mig at det giver mere mening i en bog eller en film, hvor det er lidt mere tydeligt at historien/plottet er indholdet.
Eller er jeg slet ikke dybt nok nede her? Er indholdet i en bog eller en film slet ikke historien/plottet, men derimod de tanker og de følelser de sætter i gang hvor den enkelte? Giver det mening at tale om et plot og en historie? Det er jo forskellige dele vi lægger mærke til, forskellige ting vi får ud af at læse en bog eller en film.
En helt anden diskussion er så om man overhovedet kan skelne mellem form og indhold. Kan man overhovedet skille de to ting ad? Skal man måske nærmere tale om at nogle af os bare har en form-synsvinkel, og andre en indholds-synsvinkel, når vi bedømmer et konkret objekt, fx en film. For en film er jo en film. Ikke en film, som kan skarp opdeles i en form og et indhold. Platon, gå hjem(eller bliv hvor du er)! Eller giver det mening at skelne mellem form og indhold?
Maltesen said,
1 March 2008 at 12.12.00
Et album, hvor form og indhold går op i en højere enhed, er The Storms debutalbum, som er ganske fedt. Sidder og lytter til det i dette øjeblik…
Mikael said,
1 March 2008 at 12.33.39
Ja, det kan da egentlig godt ske. Formen virker umiddelbart ret pompøs, passer vel godt til navnet.
Umiddelbart er det dog ikke lige min stil..
stefan said,
1 March 2008 at 22.10.25
Som jeg forstår, så taler du om musik som form, tekst som indhold. Synes du selv den sondring holder? Jeg synes jo netop du udtrykker et indholdsniveau i det du kalder form, nemlig i selve musikken.
Med risiko for at være polemisk: Den interessante samtale - vedrørende dette - starter ikke ud fra din præmis, men derimod i samtalen om forståelsen af begrebet indhold. Hvad er indholdet? Eller hvis man skal reformulere i eksistentiel forstand: Hvad er det gode her i tilværelsen? Hvad er indhold for dig? Hvor finder du indhold til tolkningen af verdenen?
Du finder det i musikken. Musik er derfor indhold. Uden at have en fløjtens fis forstand på det, så tror jeg vi nærmer os en æstetikkens felt…
Bare en tanke…
NikolajKJ said,
2 March 2008 at 08.28.22
Jeg er ved at læse “Den kærlighed der sætter fri” af Francine Rivers. Historien/plottet er fremragende. Desværre er historien fortalt på en så middelmådig måde (som litteratur betragtet) at det reducerer min læseglæde betydeligt og gør at jeg er tilbøjelig til at kalde den for triviallitteratur.
Mikael said,
2 March 2008 at 23.45.51
Stefan: Som skrevet, så er jeg i tvivl om den holder.
Ja, samtalen om hvad der er det gode er absolut interessant. Men det er en helt anden snak. Nu var det lige begrebsparret form & indhold som fangede min interesse.
Men ja, jeg finder bestemt indhold til tolkning af tilværelsen i musik. Finder den dog også mange andre steder.
Men har æstetik egentlig ik mere at gøre med skønhed og godhed og knap så meget mening? Eller er det en anden form for mening man her kan tale om?
Nikolaj: Ak, så lever Rivers op til mine fordomme. Trist at få dem bekræftet.
NikolajKJ said,
3 March 2008 at 09.48.57
Ideen med at skrive en moderne udgave af Hoseas’ Bog er ellers fremragende. Jeg kunne godt ønske mig at ideen var blevet taget op af en dygtigere forfatter end Francine Rivers.
Mikael said,
3 March 2008 at 11.16.25
Lad os håbe det kan provokere andre til at gøre det bedre.
NikolajKJ said,
5 March 2008 at 10.09.30
Med det samme de er i gang, kunne de så passende lade historien foregå i nutiden i stedet for at henlægge den til midten af 1800-tallet som Francine Rivers har gjort - det ville gøre det noget nemmere at forholde sig til den! (Men det ville selvfølgelig også gøre det vanskeligere for forfatteren at skrive den - Rivers udnytter til fulde at kønsrollerne i midten af 1800-tallet mindede betydelig mere om dem i det gamle Israel, end dem vi har i dag!)
Mikael said,
5 March 2008 at 11.29.29
Ja, der er vist sket en hel del på den front i dag! Der var vel ik så mange topløst badende kvinder på den tid?
NikolajKJ said,
5 March 2008 at 16.25.55
Det tror jeg nu nok der var - men næppe i offentlige svømmehaller!