x-pati
Jeg læste en artikel om en politibetjent Rigspolitiets Rejsehold, som i årenes løb havde fået en del drabsmænd til at tilstå deres drab. Det handlede om kognitiv afhøring, at betjenten i høj grad lytter til den anklagede og lader være med at afbryde, så er der nemlig en større chance for at den anklagede selv tilstår. Betjenten siger så at man skal have empati for den anklagede, men ikke sympati. Det gik jeg så og spekulerede lidt over og undrede mig. Kan man helt skille det at have empati fra det at have sympati? Jeg har lige fundet nogle nyttige definitioner i den gode ordbog:
sympati: en venlig og forstående indstilling
sympatisk: en som vækker sympati = tiltalende, vindende
empati: det at have forståelse for en anden persons følelser og at kunne sætte sig i denne persons sted = indlevelse, indføling
empatisk: en som har stor indfølingsevne
Det at have empati over for en person, er det ikke netop “en venlig og forstående indstilling”, altså det som definerer sympati? Eller er det muligt at have empati uden at have sympati? Omvendt tror jeg det er muligt. Man kan vel godt have sympati for en person, uden at have empati, fx hvis man er flink og åben over for en person, men slet ikke kan sætte sig i den persons sted eller forstå hvorfor vedkommende handler som vedkommende gør.
NikolajKJ said,
24 September 2007 at 15.52.53
Jeg tror godt man kan sætte sig ind i en anden persons tanker og følelser uden at have sympati for vedkommende eller det som vedkommende gør. Jeg betragter empati som noget rent “teknisk”, mens sympati handler om personlige følelser. (Man kan naturligvis sagtens have begge dele).
Hvis man skal hjælpe (og ikke bare trøste) en person der fx er ked af det, er empati vigtigere end sympati. Jeg har engang hørt forskellen forklaret på den måde at hvis man forestiller sig at den anden person er faldet ned i et hul, så er det sympati at hoppe ned i hullet til vedkommende, mens det er empati at smide et reb ned så vedkommende kan komme op.