Jordskælv
En af mine gamle venner fra Skjern og hans kone har indtil for en times tid siden været blandt de savnede efter jordskælvet i Peru. Det var lidt kritisk, da de havde opholdt sig i det område, som var værst ramt. Heldigvis har Steffen for en times tid siden fået oplysning om at de er i god behold i Arequipa. Virkelig en dejlig nyhed at starte dagen på.
Jordskælvet i Peru har været lidt specielt, både fordi jeg selv har været der og kender mennesker, der bor derovre. Naturkatastrofer der sker rundt om i verden kan godt virke ret langt væk fra mig her i dk.. men når det sker et sted jeg selv har været, når byer jeg selv har været i bliver rystet, så er det lidt noget andet. Verden bliver på en måde mindre og mere nærværende af at man rejser rundt i den.
fro said,
17 August 2007 at 10.07.55
Supergodt at høre. Det er jo ikke fordi missionsselskaberne selv har lagt nogle informationer ud nogle steder.
Ved du mere om LM & ELMs folk derovre?
Det er en frygtelig katastrofe, så vanskeligt at forholde sig til.
Mikael said,
17 August 2007 at 10.46.41
Ja, det var godt at høre. Missionsselskaberne burde egentlig informere meget mere, ja!
Jeg har ikke hørt om andre missionærer, der var savnede.
Ja, den er vanskelig. og så alligevel fascinerende på en måde. Må være ret specielt at alt sådan gynger.
Maltesen said,
17 August 2007 at 11.36.55
@Mikael: Bare lige til informationens skyld, så ryster Danmark også fra tid til anden, bare uden at du selv kan mærke det, da jordskælvene sjældent er så kraftige, at du kan mærke dem…
Mikael said,
17 August 2007 at 12.08.53
Ja, det er vist rigtigt. Gad vide om man kan mærke det under de helt rigtige forhold?
Anne said,
17 August 2007 at 12.44.29
Ej, det var rigtig godt at høre… Vi bad også for dem til IMU igår - at de måtte være i god behold!:)
Mikael said,
17 August 2007 at 12.49.09
Fedt. Ja, det var rigtig godt at høre. Var også ret spændt da jeg tændte for computeren i morges, der var nok en vis sandsynlighed for at der enten var godt eller dårligt nyt om dem.
Anne Storgaard said,
17 August 2007 at 14.57.40
Det er forfærdeligt, som naturkatastrofer kan ødelægge. Endnu værre er det, at min første tanke var “Nå, det kunne da have været slemmere…” Jeg slog mig oven i hovedet (billedligt) med det samme. Det skræmmer mig bare, at ikke engang jeg kan se mig fri for en vis tilvænning. Man glemmer alt for hurtigt, at det er mennesker og ikke tal.
Peru har alligevel gjort mig en del urolig, da jeg har en nær veninde, der tager derover den 27. august. Vi må bede til, at der vil gå lang tid inden landet igen rammes…
Mikael said,
17 August 2007 at 15.09.38
Ja, det er det værste, man vænner sig alt for nemt til dem. Men hvis man selv har rejst rundt i verden, så bliver det måske lidt nemmere ikke at vænne sig for meget til det?
Rent statistisk så går der nok noget tid før Peru bliver ramt igen.. og er det ikke også noget med at jordskælv jo er at spændinger der mellem de forskellige kontinentalplader bliver udløst og så går der tid før nye spændinger bliver oparbejdet!? Så det varer nok noget tid før det sker i Peru. Men jeg så engang på tv at områder som fx Istanbul og Californien er i højrisikogruppen for tiden..
fro said,
17 August 2007 at 15.22.03
LMs missionærer er alle i god behold, men de var altså ikke lige i nærheden. Det er ELMs heller ikke, medmindre de var på tur.. http://www.dlm.dk/nyheder/Peru-aug07
Brian said,
17 August 2007 at 16.25.37
En frygtelig katastofe! Og ja, det er specielt med sådan nogle ting, når man selv har været der. Ministeren og jeg havde det også lidt underligt, da der sprang en terrorbombe i Dahab, Sinai for et års tid siden. Altså… vi havde siddet på restauranten ved siden af og spist aftensmad et par gange… meget meget mærkeligt!
Henrik Stidsen said,
17 August 2007 at 17.19.44
Ja puha sikke en omgang - mine forældre bor jo derovre og de første meldinger lød bare på at det var i Peru uden nærmere angivelse. Havde heldigvis lige nået at åbne min email og se mail fra dem at det var ca. 500 km fra hvor de bor og at der ikke var sket noget oppe hos dem. De beskrev det som et skib i let søgang. Det var så mindre spændende da jeg fik besked om de to du også nævner Mikael, den ene af dem har jeg nemlig gået på efterskole med. Men heldigvis er de jo så kommet frem i god behold. Jeg tror på der er rigtig rigtig mange over hele landet der har bedt for dem i går - en herlig tanke mit i sådan en katastrofe.
Mikael said,
17 August 2007 at 18.45.12
Brian: Meget spøjst. Jeg mindes at have hørt lignende historier fra Jerusalem. Bomber er også noget skidt!
Henrik: Ja, rart det var den rækkefølge og du fik at vide at der havde været jordskælv, ved at læse det i en mail fra dem.
Henrik Stidsen said,
18 August 2007 at 01.22.50
Ja det havde været ret træls hvis det var omvendt…